Fortolkning af forbrugerbegrebet i forordning nr. 1215/2012 om retternes kompetence

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Salzburg vedrørende fortolkningen af artikel 17 og 18 i forordning nr. 1215/2012 om retternes kompetence i sager om forbrugeraftaler. Sagen er anlagt af JA mod Wurth Automotive GmbH vedrørende et krav om erstatning for skjulte mangler ved et motorkøretøj.

Sagsøgeren, JA, hævder at have indgået aftalen som forbruger, mens sagsøgte, Wurth Automotive GmbH, anfører, at der er tale om en transaktion mellem erhvervsdrivende. Bezirksgericht Salzburg fastslog, at de ikke havde international kompetence, da sagsøgeren havde givet indtryk af at handle som erhvervsdrivende.

Landesgericht Salzburg forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, herunder:

• Er det relevant, om sagsøgeren udøvede beskæftigelsen som grafisk designer og webdesigner som lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed?
• Kan sagsøgeren ikke længere påberåbe sig egenskab af forbruger, når hun videresolgte bilen?
• Har sagsøgeren ikke egenskab af forbruger, fordi hun underskrev en købekontrakt med betegnelsen "firma"?
• Skal sagsøgeren tilregnes adfærden hos sin samlever, der som automobilforhandler formidlede købet?
• Skal det lægges sagsøgeren til last, hvis retten i første instans ikke kunne konstatere, af hvilken grund den skriftlige købekontrakt afviger fra det forudgående tilbud?
• Er det relevant for sagsøgerens egenskab af forbruger, hvis sagsøgerens samlever spurgte sagsøgte, om der var mulighed for at angive momsen?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således:

• Ved afgørelsen af, om en person, der har indgået en aftale omfattet af litra c), kan kvalificeres som »forbruger«, skal der tages hensyn til de aktuelle eller fremtidige formål med aftalen.
• Dette gælder uanset om personens virksomhed er lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.
• Der kan tages hensyn til det indtryk, personens adfærd har givet medkontrahenten, herunder manglende reaktion på erhvervsmæssig betegnelse i aftalen, brug af mellemmand med erhvervsmæssig virksomhed, forespørgsel om momsangivelse på fakturaen eller kortvarigt videresalg af genstanden med fortjeneste.
• Hvis det er umuligt at fastslå visse omstændigheder ved aftalens indgåelse, skal den nationale ret bedømme bevisværdien af oplysningerne i henhold til nationale retsregler, herunder spørgsmålet om, hvorvidt bevistvivlen skal komme den person, der påberåber sig at være »forbruger«, til gode.

Retlige Principper

• Forbrugerbegrebet: Domstolen præciserer fortolkningen af begrebet "forbruger" i artikel 17 og 18 i forordning nr. 1215/2012.
• Beskyttelse af forbrugeren: Reglerne om forbrugeraftaler har til formål at beskytte forbrugeren som den svagere part i aftalen.
• Snæver fortolkning: Undtagelsesbestemmelserne om forbrugeraftaler skal fortolkes snævert.
• Aftalens formål: Det afgørende er, om aftalen er indgået uden for og uafhængigt af erhvervsmæssig virksomhed.
• Dobbelt formål: Hvis aftalen har et dobbelt formål (erhvervsmæssigt og privat), er det afgørende, om den erhvervsmæssige forbindelse er marginal.
• Bevisbyrde: Domstolen fastslår, at den nationale ret skal vurdere bevisværdien af oplysningerne i henhold til nationale retsregler, herunder spørgsmålet om, hvem der i givet fald skal have fordel af bevistvivl.