Adgang til asyl og frihedsberøvelse ved ulovlig indrejse: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en litauisk domstols anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EU-retten om asylprocedurer og frihedsberøvelse af asylansøgere. Sagen drejer sig om M.A., en tredjelandsborger, der ulovligt indrejste i Litauen og søgte asyl.

• Parter: M.A. mod Valstybės sienos apsaugos tarnyba (den litauiske grænsevagttjeneste).
• Baggrund: M.A. blev tilbageholdt i Litauen efter ulovlig indrejse. Han søgte asyl, men de litauiske myndigheder afviste hans ansøgning under henvisning til national lovgivning, der begrænser adgangen til asylproceduren i nødsituationer.
• Centrale spørgsmål: Er national lovgivning, der begrænser adgangen til asylproceduren for personer med ulovligt ophold, og som tillader frihedsberøvelse alene på grund af ulovlig indrejse, forenelig med EU-retten?
• Hovedargumenter:
  • M.A. anførte, at han havde ret til at søge asyl, og at frihedsberøvelsen var ulovlig.
  • Den litauiske grænsevagttjeneste argumenterede for, at den nationale lovgivning var nødvendig for at håndtere nødsituationen med massetilstrømning af migranter og for at beskytte den nationale sikkerhed.
• Væsentlige forhold: Den litauiske lovgivning tillod frihedsberøvelse af asylansøgere alene på grund af ulovlig indrejse, hvilket den forelæggende ret betvivlede var foreneligt med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

• Artikel 6 og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2013/32 skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der i tilfælde af krigsretstilstand, undtagelsestilstand eller nødsituation som følge af massetilstrømning af udlændinge, afskærer tredjelandsborgere med ulovligt ophold fra at få adgang til asylproceduren.
• Artikel 8, stk. 2 og 3, i direktiv 2013/33 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der tillader frihedsberøvelse af asylansøgere alene på grund af ulovlig indrejse eller ophold.

Retlige Principper

• Ret til adgang til asylprocedure: Enhver tredjelandsborger har ret til at søge asyl, uanset lovligheden af deres ophold.
• Begrænsning af frihedsberøvelse: Frihedsberøvelse af asylansøgere skal være en undtagelse og kun anvendes, når det er nødvendigt og proportionalt.
• Individuel vurdering: Frihedsberøvelse kræver en individuel vurdering og kan ikke baseres udelukkende på ulovlig indrejse eller ophold.
• Beskyttelse af national sikkerhed og offentlig orden: Begreberne national sikkerhed og offentlig orden skal fortolkes restriktivt og kan kun begrunde frihedsberøvelse, hvis den individuelle adfærd udgør en reel og alvorlig trussel.
• Proportionalitetsprincippet: Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne skal være proportionale med det mål, der søges opnået, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.