Ret til årlig betalt ferie efter ulovlig afskedigelse og genansættelse

Sagen omhandler YQ mod Ředitelství silnic a dálnic ČR (ŘSD), hvor YQ blev ulovligt afskediget og efterfølgende genansat efter en domstolsafgørelse. Tvisten drejer sig om, hvorvidt YQ har ret til betalt ferie for perioden mellem afskedigelsen og genansættelsen.

ŘSD afslog at give YQ betalt ferie for perioden, da hun ikke havde udført faktisk arbejde i denne periode. YQ anlagde sag for at få udbetalt en godtgørelse for de ikke-afholdte feriedage.

De nationale domstole var uenige om fortolkningen af EU-retten, særligt direktiv 2003/88 om arbejdstidstilrettelæggelse, og forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 er til hinder for en national retspraksis, hvorefter en arbejdstager, der er blevet ulovligt afskediget og efterfølgende genansat, ikke har ret til årlig betalt ferie for perioden mellem afskedigelsen og genansættelsen, fordi arbejdstageren ikke har udført faktisk arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tildelt arbejde, selvom arbejdstageren har modtaget en løngodtgørelse i perioden.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 er til hinder for national praksis, hvor en ulovligt afskediget og genansat arbejdstager nægtes retten til betalt ferie for perioden mellem afskedigelse og genansættelse, selvom arbejdsgiveren ikke tilbød arbejde, og arbejdstageren modtog løngodtgørelse.

Begrundelse

• Retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten og EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Denne ret kan ikke fortolkes restriktivt, og undtagelser er kun tilladt inden for direktivets udtrykkelige rammer.
• Formålet med betalt ferie er at give arbejdstageren mulighed for at hvile og rekreere efter arbejdsperioden.
• Når en arbejdstager ulovligt afskediges, forhindrer arbejdsgiveren arbejdstageren i at udøve sin ret til arbejde og ferie.
• Perioden mellem ulovlig afskedigelse og genansættelse skal betragtes som en faktisk arbejdsperiode i forhold til retten til betalt ferie.
• Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdstageren kan udøve sin ret til årlig ferie.
• Kompensation for tabt løn påvirker ikke retten til betalt ferie.

Centrale EU-retlige principper

• Retten til årlig betalt ferie: Artikel 7 i direktiv 2003/88 fastslår, at alle arbejdstagere har ret til mindst fire ugers årlig betalt ferie. Denne ret er en grundlæggende social rettighed i EU-retten, som også er anerkendt i artikel 31, stk. 2, i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Beskyttelse af arbejdstageren: EU-retten anser arbejdstageren for at være den svage part i ansættelsesforholdet, og derfor skal arbejdstagerens rettigheder beskyttes mod misbrug fra arbejdsgiverens side.
• Effektivitet af EU-retten: Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten er effektivt implementeret og ikke undergraves af national lovgivning eller praksis.
• Arbejdsgivers ansvar: Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdstageren kan udøve sin ret til årlig ferie. Arbejdsgiveren kan ikke undgå dette ansvar ved at udbetale lønkompensation i stedet for at give arbejdstageren mulighed for at holde ferie.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at den tjekkiske praksis, der nægtede YQ retten til betalt ferie for perioden mellem afskedigelse og genansættelse, var i strid med artikel 7 i direktiv 2003/88. Domstolen understregede, at retten til betalt ferie er en grundlæggende rettighed, som ikke kan begrænses, og at perioden med ulovlig afskedigelse skal betragtes som en faktisk arbejdsperiode i forhold til retten til ferie.

Betydning for EU-retten

Denne afgørelse bekræfter og styrker retten til årlig betalt ferie som en grundlæggende rettighed for arbejdstagere i EU. Den understreger, at medlemsstaterne ikke kan indføre nationale regler, der begrænser denne ret, og at arbejdsgiverne har et ansvar for at sikre, at arbejdstagerne kan udøve den. Afgørelsen bidrager til at sikre en ensartet beskyttelse af arbejdstageres rettigheder i hele EU.