Ret til årlig betalt ferie ved ulovlig afskedigelse og efterfølgende genansættelse

Sagen omhandler to anmodninger om præjudiciel afgørelse fra henholdsvis Bulgarien og Italien vedrørende fortolkningen af artikel 7 i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagerne omhandler arbejdstagere, der er blevet ulovligt afskediget og efterfølgende genansat ved retsafgørelse. Det centrale spørgsmål er, om disse arbejdstagere har ret til årlig betalt ferie for perioden mellem afskedigelsen og genansættelsen, og om de har ret til en finansiel godtgørelse for ikke-afholdt ferie i denne periode ved efterfølgende afbrydelse af ansættelsesforholdet.

QH (C-762/18) anlagde sag mod Varhoven kasatsionen sad na Republika Bulgaria, idet hun krævede erstatning for manglende godtgørelse for ikke-afholdt ferie i perioden mellem hendes ulovlige afskedigelse og genansættelse.

CV (C-37/19) anlagde sag mod Iccrea Banca SpA vedrørende lignende faktiske omstændigheder, hvor hun krævede godtgørelse for ikke-afholdte feriedage og særlige feriedage for perioden mellem hendes afskedigelse og genansættelse.

De forelæggende retter ønskede svar på, om EU-retten er til hinder for national retspraksis, der udelukker retten til årlig betalt ferie og finansiel godtgørelse for perioden mellem ulovlig afskedigelse og genansættelse.

Domstolens Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for national retspraksis, der nægter en arbejdstager årlig betalt ferie i perioden mellem ulovlig afskedigelse og efterfølgende genansættelse, med den begrundelse, at der ikke er præsteret faktisk arbejde i perioden.

Domstolen fastslog ligeledes, at artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for national retspraksis, der nægter en arbejdstager finansiel kompensation for ikke-afholdt årlig betalt ferie i perioden mellem ulovlig afskedigelse og efterfølgende genansættelse.

Domstolens Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten, fastsat i artikel 31, stk. 2, i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Medlemsstaterne skal sikre retten til årlig betalt ferie og kan ikke fastsætte betingelser, der begrænser selve retten.
• Princippet om, at retten til årlig betalt ferie skal fastlægges på grundlag af faktiske arbejdsperioder, fraviges i visse situationer, hvor arbejdstageren uforskyldt er forhindret i at arbejde.
• En ulovlig afskedigelse er uforudsigelig og uafhængig af arbejdstagerens vilje, ligesom sygdom.
• Perioden mellem ulovlig afskedigelse og genansættelse skal sidestilles med faktisk arbejdsperiode ved fastlæggelse af retten til årlig betalt ferie.
• Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdstageren kan udøve sin ret til årlig ferie, og bærer konsekvenserne, hvis dette ikke er muligt.
• Hvis arbejdstageren har haft anden beskæftigelse i perioden, kan der ikke kræves kompensation fra den første arbejdsgiver for den periode.

Centrale EU-retlige Principper

• Retten til årlig betalt ferie: Artikel 7 i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i EU-charteret om grundlæggende rettigheder sikrer alle arbejdstagere en ret til årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed.
• Princippets ufravigelighed: Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for udøvelsen af retten, men ikke for selve stiftelsen af retten.
• Beskyttelse af arbejdstageren: EU-retten beskytter arbejdstageren mod at miste retten til årlig betalt ferie i situationer, hvor arbejdstageren uforskyldt er forhindret i at arbejde, f.eks. ved sygdom eller ulovlig afskedigelse.
• Arbejdsgivers ansvar: Arbejdsgiveren har ansvaret for at sikre, at arbejdstageren kan udøve sin ret til årlig ferie, og bærer konsekvenserne, hvis dette ikke er muligt.
• Kompensation ved afbrydelse af ansættelsesforhold: Ved ansættelsesforholdets ophør har arbejdstageren ret til finansiel kompensation for ikke-afholdt årlig ferie.

Anvendelse i Sagen

Domstolen fastslog, at en arbejdstager, der er blevet ulovligt afskediget, har ret til årlig betalt ferie i perioden mellem afskedigelsen og genansættelsen, da den ulovlige afskedigelse er en uforudsigelig begivenhed, der forhindrer arbejdstageren i at udøve sin ret til ferie. Domstolen fastslog også, at arbejdstageren har ret til finansiel kompensation for ikke-afholdt ferie i denne periode.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer og styrker arbejdstageres rettigheder i tilfælde af ulovlig afskedigelse og understreger arbejdsgiverens ansvar for at sikre, at arbejdstagerne kan udøve deres ret til årlig ferie. Dommen bekræfter, at retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten, der ikke kan fraviges.