EU-varemærke: Søgsmålsinteresse efter Brexit – betydningen af overgangsperiodens udløb for beskyttelsen af ældre varemærker

Denne dom omhandler en appel fra Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) vedrørende en afgørelse truffet af Retten. Sagen drejer sig om en ansøgning om et EU-figurmærke, »Abresham Super Basmati Selaa Grade One World’s Best Rice«, og en indsigelse baseret på det ældre ikke-registrerede ordmærke »BASMATI« fra Det Forenede Kongerige.

Indo European Foods Ltd, indehaver af det ældre varemærke, havde gjort indsigelse mod registreringen af EU-varemærket. EUIPO's appelkammer afviste indsigelsen, hvorefter Indo European Foods anlagde sag ved Retten, som annullerede appelkammerets afgørelse. EUIPO appellerede herefter til Domstolen.

EUIPO argumenterede primært for, at Indo European Foods ikke længere havde en retlig interesse i at opretholde søgsmålet, da overgangsperioden efter Brexit var udløbet, og det ældre varemærke derfor ikke længere var beskyttet under EU-retten. EUIPO mente, at Retten havde begået en retlig fejl ved at tilsidesætte kravet om, at appellantens søgsmålsinteresse fortsat skal bestå.

Domstolen afviste EUIPO's appel og fastslog, at Retten med rette havde annulleret EUIPO's afgørelse. Domstolen fandt, at Indo European Foods fortsat havde en retlig interesse i sagen, da den omtvistede afgørelse ikke var blevet formelt trukket tilbage, og en annullation af afgørelsen kunne tilføre selskabet en fordel.

Afgørelse

Domstolen forkastede EUIPO's appel og fastslog, at Retten med rette havde annulleret EUIPO's afgørelse. Domstolen pålagde EUIPO at betale sagsomkostningerne og fastslog, at Forbundsrepublikken Tyskland skulle bære sine egne omkostninger.

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Rettens vurdering af, at tvistens genstand fortsat bestod, var korrekt, da den omtvistede afgørelse ikke formelt var blevet trukket tilbage, og overgangsperiodens udløb ikke havde tilbagevirkende kraft.
• Retten havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om Indo European Foods fortsat havde søgsmålsinteresse, og havde med rette fastslået, at en annullation af den omtvistede afgørelse kunne tilføre selskabet en fordel.
• Rettens præmis 27 ikke pålagde EUIPO uretmæssige forpligtelser, men blot udgjorde et svar på EUIPO's argument om manglende søgsmålsinteresse.

Retlige principper

Domstolen bekræftede følgende retlige principper:

• Kravet om, at sagens genstand og søgsmålsinteressen skal bestå indtil retsafgørelsen.
• At en EU-retlig instans af egen drift og på ethvert tidspunkt under sagen kan tage stilling til, om parten mangler interesse i at opretholde sin påstand.
• At begrundelsespligten ikke pålægger Retten at foretage en udtømmende gennemgang af hvert enkelt argument, men at begrundelsen kan fremgå indirekte.
• At det ikke tilkommer Retten at give EUIPO pålæg.

Retlige principper

• Søgsmålsinteresse: Domstolen bekræftede, at en sagsøger skal have en aktuel og tilstrækkelig interesse i at få prøvet en afgørelse. Denne interesse skal bestå både på tidspunktet for sagens anlæggelse og under hele retssagens forløb.
• Fortsat beståen af tvistens genstand: Domstolen fastslog, at en tvist bevarer sin genstand, så længe den anfægtede afgørelse ikke formelt er trukket tilbage, selvom afgørelsen er blevet irrelevant efter sagens anlæggelse.
• EU-varemærkets enhedskarakter: Domstolen understregede, at et EU-varemærke har enhedskarakter og samme retsvirkninger i hele Unionen, men at dette princip ikke hindrer en konkret vurdering af søgsmålsinteressen i en given sag.
• EUIPO's forpligtelser: Domstolen præciserede, at EUIPO er forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Rettens afgørelse, men at Retten ikke kan give EUIPO specifikke pålæg.
• Begrundelsespligt: Domstolen bekræftede, at Retten ikke er forpligtet til at foretage en udtømmende gennemgang af alle argumenter, men at begrundelsen skal være tilstrækkelig klar til at give parterne mulighed for at forstå Rettens ræsonnement.