Bevilling af appel i sag om EU-varemærke efter Brexit: Spørgsmålet om søgsmålsinteresse og territorialitet

Denne kendelse fra EU-Domstolen omhandler en appel fra EUIPO vedrørende en afgørelse truffet af Retten i en sag om et EU-varemærke. Sagen drejer sig om en indsigelse mod registrering af et EU-varemærke, hvor indsigelsen var baseret på en ældre varemærkerettighed i Storbritannien.

EUIPO anførte, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at sagsøgeren (Indo European Foods) fortsat havde en søgsmålsinteresse, selv efter at overgangsperioden efter Brexit var udløbet. EUIPO argumenterede for, at den ældre varemærkerettighed i Storbritannien ikke længere kunne påberåbes, da EU-varemærket ikke ville have nogen virkning i Storbritannien efter Brexit.

Domstolen skulle tage stilling til, om appellen skulle tillades. For at tillade appellen skulle EUIPO godtgøre, at appellen rejste et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng eller udvikling.

EUIPO argumenterede for, at sagen rejste vigtige spørgsmål om:

• Kravet om søgsmålsinteresse i sager for EU-domstolene.
• Forholdet mellem EU-varemærkeretten og territorialitetsprincippet.
• Virkningen af Brexit på verserende sager om EU-varemærker.

Domstolen fandt, at EUIPO havde godtgjort, at appellen rejste et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling, og tillod derfor appellen.

Afgørelse

Domstolen (afdelingen for bevilling af appel) har besluttet at tillade appellen i sin helhed. Dette betyder, at EUIPO's appel vil blive behandlet, og Domstolen vil tage stilling til de spørgsmål, der er rejst vedrørende fortolkningen og anvendelsen af EU-retten i forbindelse med varemærker og søgsmålsinteresse.

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at EUIPO tilstrækkeligt havde godtgjort, at appellen rejser et vigtigt spørgsmål for EU-rettens ensartede anvendelse, sammenhæng og udvikling. Domstolen fremhævede, at sagen berører grundlæggende processuelle krav om søgsmålsinteresse samt principper inden for immaterialret, såsom territorialitetsprincippet og EU-varemærkets enhedskarakter. Domstolen bemærkede også, at der er behov for en afklaring fra Domstolen, da spørgsmålet ikke kun vedrører udtrædelsesaftalens virkning for verserende sager, men også situationer, hvor en ældre rettighed bortfalder under sagens behandling.

Retslige principper

Domstolens kendelse berører flere centrale EU-retlige principper:

• Søgsmålsinteresse: Kravet om, at en part skal have en aktuel og tilstrækkelig interesse i at få prøvet en sag. Domstolen skal tage stilling til, hvordan dette krav påvirkes af ændringer i de faktiske eller retlige omstændigheder under sagens behandling.
• Territorialitetsprincippet: Princippet om, at immaterielle rettigheder kun gælder inden for et bestemt geografisk område. Domstolen skal vurdere, hvordan dette princip påvirker vurderingen af søgsmålsinteresse i sager, hvor en ældre rettighed kun er beskyttet i et land, der er trådt ud af EU.
• EU-varemærkets enhedskarakter: Princippet om, at et EU-varemærke har samme retsvirkning i hele EU. Domstolen skal vurdere, hvordan dette princip påvirkes af, at et EU-varemærke potentielt ikke vil have beskyttelse i et tidligere medlemsland.
• Retsaktens gyldighed: Domstolen skal tage stilling til, om en retsakt skal vurderes på baggrund af de forhold, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen, eller om der kan tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder.

Centrale EU-retlige principper

• Søgsmålsinteresse: Afgørelsen berører kravet om, at en sagsøger skal have en aktuel og tilstrækkelig interesse i sagens udfald. Domstolen skal præcisere, hvordan dette krav påvirkes af ændringer i de faktiske eller retlige omstændigheder under en verserende sag, særligt når en ældre varemærkerettighed bortfalder.
• Territorialitetsprincippet: Princippet om, at immaterielle rettigheder er begrænset til et bestemt geografisk område. Domstolen skal vurdere, hvordan dette princip spiller ind, når et EU-varemærke ansøges efter et medlemslands udtræden af EU, og den ældre rettighed kun eksisterer i det pågældende land.
• EU-varemærkets enhedskarakter: Princippet om, at et EU-varemærke har samme gyldighed og virkning i hele EU. Domstolen skal afklare, om dette princip påvirkes af, at et potentielt EU-varemærke ikke vil have beskyttelse i et tidligere medlemsland.
• Tidspunkt for vurdering af lovlighed: Domstolen skal tage stilling til, om lovligheden af en EUIPO-afgørelse skal vurderes ud fra de forhold, der forelå på tidspunktet for afgørelsen, eller om der kan tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder, som f.eks. Brexit.