Varemærkeforfalskning: Proportionalitet af strafferetlige sanktioner

Sagen omhandler en straffesag mod G. ST. T. for varemærkeforfalskning. Den forelæggende ret, Rayonen sad – Nesebar, Bulgarien, anmodede om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/48 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om en national lovgivning, der kriminaliserer erhvervsmæssig brug af et varemærke uden samtykke, og som fastsætter en minimumsstraf på fem års fængsel, er forenelig med EU-retten, særligt proportionalitetsprincippet.

Baggrund

G. ST. T. blev tiltalt for grov varemærkeforfalskning efter bulgarsk lov, fordi der i hans forretningslokale blev fundet varer med tegn, der lignede registrerede varemærker. Anklagemyndigheden mente, at der var forårsaget "betydelige skadevirkninger".

De Præjudicielle Spørgsmål

1. Er det i overensstemmelse med direktiv 2004/48, at tab, som varemærkeindehaveren lider, udgør en del af gerningsindholdet i en strafbar handling?
2. Hvis ja, er en national formodningsmekanisme for fastsættelse af tabenes størrelse i overensstemmelse med direktivet?
3. Er det foreneligt med det strafferetlige legalitetsprincip (artikel 49 i EU-chartret), at den samme adfærd kan udgøre både en administrativ overtrædelse og en strafbar handling?
4. Er de sanktioner, der er fastsat i straffeloven (5-8 års fængsel og bøde), i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (artikel 49 i EU-chartret)?

Domstolens Begrundelse

• Domstolen afviste at besvare de to første spørgsmål, da direktiv 2004/48 ikke regulerer strafferetlige sanktioner.
• Domstolen fastslog, at det strafferetlige legalitetsprincip ikke er til hinder for, at den samme adfærd kan udgøre både en administrativ overtrædelse og en strafbar handling, forudsat at den strafferetlige bestemmelse er klar og præcis.
• Domstolen fandt, at en national lovbestemmelse, der fastsætter en minimumsstraf på fem års fængsel, er uproportional, da den ikke giver mulighed for at tilpasse straffen til overtrædelsens grovhed i hvert enkelt tilfælde. Domstolen henviste til, at proportionalitetsprincippet kræver, at der tages hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 49, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at det strafferetlige legalitetsprincip ikke er til hinder for en national lovgivning, der i tilfælde af erhvervsmæssig brug af et varemærke uden samtykke fra indehaveren af eneretten fastsætter, at den samme adfærd kan kvalificeres som både en administrativ overtrædelse og en strafbar handling, uden at indeholde kriterier, der gør det muligt at afgrænse den administrative overtrædelse i forhold til den strafbare handling, idet overtrædelsen er beskrevet med lignende eller endog identiske vendinger i straffeloven og i varemærkeloven.
2. Artikel 49, stk. 3, i chartret om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovbestemmelse, der i tilfælde af erhvervsmæssig brug af et varemærke uden samtykke fra indehaveren af eneretten flere gange eller med betydelige skadevirkninger fastsætter en minimumsstraf på fem års fængsel.

Domstolen afviste at besvare de første to spørgsmål om fortolkningen af direktiv 2004/48, da direktivet ikke regulerer strafferetlige procedurer og sanktioner i tilfælde af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Strafferetligt legalitetsprincip (artikel 49, stk. 1, i EU-chartret):
  • Strafferetlige bestemmelser skal være klare og forudsigelige, så borgerne kan vide, hvilke handlinger der medfører strafansvar.
  • Dette princip er ikke til hinder for, at den samme adfærd kan kvalificeres som både en administrativ overtrædelse og en strafbar handling, forudsat at den strafferetlige bestemmelse i sig selv er klar og præcis.
• Proportionalitetsprincippet (artikel 49, stk. 3, i EU-chartret):
  • Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.
  • Medlemsstaterne har kompetence til at fastlægge arten og niveauet for sanktioner, men de skal overholde proportionalitetsprincippet.
  • Ved vurderingen af proportionaliteten skal der tages hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen og muligheden for at tilpasse sanktionen til overtrædelsens grovhed.
• Gennemførelse af EU-retten (artikel 51, stk. 1, i EU-chartret):
  • Chartret finder kun anvendelse, når medlemsstaterne gennemfører EU-retten.
  • Når medlemsstaterne opfylder forpligtelser, der følger af en international aftale indgået af EU (f.eks. TRIPs-aftalen), skal de anses for at gennemføre EU-retten.
• TRIPs-aftalen (artikel 61):
  • Forpligter WTO-medlemmerne til at fastsætte strafferetlige procedurer og sanktioner for forsætlig varemærkeforfalskning i kommercielt omfang.
  • Sanktionerne skal omfatte frihedsstraf og/eller bøder, der er tilstrækkelige til at virke afskrækkende.
  • Aftalen tillader medlemsstaterne at fastsætte en kombination af frihedsstraf og bøde.

Domstolen fandt, at en national lovbestemmelse, der fastsætter en minimumsstraf på fem års fængsel for erhvervsmæssig brug af et varemærke uden samtykke, er uproportional, da den ikke giver mulighed for at tilpasse straffen til overtrædelsens grovhed i hvert enkelt tilfælde.