Fortolkning af varebetegnelsen i fødevareinformation: Omfatter det varemærker?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerisches Verwaltungsgericht Ansbach vedrørende fortolkningen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne, særligt artikel 17 og bilag VI, del A, punkt 4.

LSI – Germany GmbH er sagsøger og Freistaat Bayern er sagsøgt. Tvisten drejer sig om, hvorvidt LSI skal angive visse bestanddele (palmefedt og rapsolie) i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen »BiFi The Original Turkey« på forsiden af deres emballage.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om udtrykket »varebetegnelsen« i bilag VI, del A, punkt 4, har samme betydning som »varebetegnelsen for fødevaren« i artikel 17, stk. 1, eller om det også omfatter varemærker og fantasinavne.

LSI argumenterer for, at de har overholdt mærkningskravene ved at angive »mini-salami af fjerkræ med palmefedt og rapsolie« på bagsiden af emballagen, og at yderligere angivelse på forsiden ved varemærket ikke er nødvendig.

Freistaat Bayern mener, at »varebetegnelsen« i bilag VI, del A, punkt 4, er bredere end »varebetegnelsen for fødevaren« og omfatter varemærker, hvilket kræver, at substitutionsingredienser angives ved siden af varemærket på forsiden af emballagen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at udtrykket »varebetegnelsen« i bilag VI, del A, punkt 4, i forordning nr. 1169/2011 ikke har en selvstændig betydning forskellig fra »varebetegnelsen for fødevaren« i artikel 17, stk. 1. De særlige mærkningskrav i bilag VI, del A, punkt 4, gælder derfor ikke for betegnelser beskyttet af intellektuel ejendomsret, varemærker eller fantasinavne nævnt i artikel 17, stk. 4.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• En sproglig analyse af forordningen, hvor de fleste sprogversioner bruger nært beslægtede udtryk for »varebetegnelse« og »varebetegnelse for fødevaren«.
• En systematisk fortolkning af forordningen, hvor bilag VI er underordnet artikel 17 og omhandler specifikke regler for varebetegnelsen for fødevaren.
• En teleologisk fortolkning, hvor målet om forbrugerbeskyttelse opnås ved korrekt mærkning af fødevarens bestanddele, uden at kræve særlig fremhævelse af varemærker eller fantasinavne.

Retlige Principper

• Forbrugerbeskyttelse: EU-retten skal sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse gennem korrekt og klar fødevareinformation.
• Harmoniseret fortolkning: EU-retsakter skal fortolkes ensartet på tværs af alle sprogversioner.
• Teleologisk fortolkning: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med dens formål, herunder at undgå vildledning af forbrugerne.
• Proportionalitetsprincippet: Mærkningskrav skal ikke gå videre end nødvendigt for at opnå målet om forbrugerbeskyttelse.
• Princippet om klar og letforståelig information: Fødevareinformation skal være let tilgængelig og forståelig for den gennemsnitlige forbruger.

Domstolen understreger, at målet om forbrugerbeskyttelse opfyldes ved at sikre, at varebetegnelsen og ingredienslisten er korrekte, klare og letforståelige, uden at det er nødvendigt at fremhæve erstatningsingredienser i nærheden af varemærker eller fantasinavne.