Afgift på abonnementsbaserede TV-tjenester og fri udveksling af tjenesteydelser

Instituto do Cinema e do Audiovisual IP (ICA) anlagde sag mod NOWO Communications SA vedrørende en abonnementsafgift pålagt operatører af abonnementsbaserede TV-tjenester i Portugal. Afgiften var indført for at finansiere markedsføring og udbredelse af film og audiovisuelle værker.

ICA argumenterede for, at NOWO skulle betale et udestående beløb svarende til abonnementsafgiften. NOWO anfægtede afgiften og hævdede, at den var uforenelig med EU-retten, særligt artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser.

Den forelæggende ret, Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal), forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt en sådan afgift udgjorde en indirekte forskelsbehandling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne og dermed var i strid med artikel 56 TEUF.

Domstolen skulle tage stilling til, om artikel 56 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der indfører en afgift, som har til formål at finansiere markedsføring og udbredelse af film og audiovisuelle værker, når afgiftens indtægter anvendes til at støtte nationale filmproduktioner.

Domstolen bemærkede, at afgiften ikke direkte regulerer tjenesteydelser, og at dens virkninger på den frie udveksling af tjenesteydelser er for usikre og indirekte til at udgøre en restriktion i henhold til artikel 56 TEUF.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 56 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, der indfører en afgift med det formål at finansiere markedsføring og udbredelse af film og audiovisuelle værker. Dette gælder, såfremt afgiftens eventuelle virkninger på den frie udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med produktion af sådanne værker er for usikre og indirekte til at udgøre en restriktion som omhandlet i bestemmelsen.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at:

• Det ikke var muligt at fastslå den samlede støtte til skabelse og produktion af film og audiovisuelle værker, der finansieres af abonnementsafgiften.
• Produktionen af en film eller et audiovisuelt værk kræver deltagelse af mange forskellige tjenesteydere.
• Fordelingen af indtægterne fra abonnementsafgiften er vilkårlig, og det kan ikke fastslås, at alle producerede værker nyder godt af afgiften.
• Prisen ikke er den eneste afgørende faktor for beslutningen om at købe en film eller et audiovisuelt værk, da kulturelle faktorer og offentlighedens forventninger også spiller en rolle.

Retlige Principper

Domstolen bekræftede følgende principper:

• Fri udveksling af tjenesteydelser: Artikel 56 TEUF forbyder restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen.
• Restriktioner: Nationale foranstaltninger, der forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af denne frihed mindre attraktiv, udgør restriktioner.
• Begrundelse for restriktioner: Restriktioner er kun tilladte, hvis de forfølger et legitimt mål, er begrundet i tvingende almene hensyn, er egnede til at sikre gennemførelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt.
• Usikre og indirekte virkninger: En national lovgivning, der ikke har til formål at fastsætte de nærmere betingelser for de berørte virksomheders udveksling af tjenesteydelser, og hvis begrænsende virkninger er for usikre og indirekte, er ikke i strid med artikel 56 TEUF.

Centrale EU-retlige principper

• Fri udveksling af tjenesteydelser (Artikel 56 TEUF): Domstolen bekræfter, at artikel 56 TEUF forbyder restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU. Dette princip gælder for statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af tjenesteydelsen.
• Definition af restriktioner: Nationale foranstaltninger, der forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser mindre attraktiv, udgør restriktioner.
• Betingelser for restriktioner: Restriktioner er kun tilladte, hvis de forfølger et legitimt mål, er begrundet i tvingende almene hensyn, er egnede til at sikre gennemførelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette.
• Usikre og indirekte virkninger: Domstolen fremhæver, at en national lovgivning, der ikke direkte regulerer udvekslingen af tjenesteydelser, og hvis begrænsende virkninger er for usikre og indirekte, ikke er i strid med forbuddet i artikel 56 TEUF.

Anvendelse i den konkrete sag

Domstolen fandt, at den portugisiske abonnementsafgift ikke udgjorde en tilstrækkelig direkte restriktion på den frie udveksling af tjenesteydelser, da:

• Det var vanskeligt at fastslå den samlede støtte, der blev finansieret af afgiften.
• Produktionsprocessen for film og audiovisuelle værker involverer mange forskellige tjenesteydere.
• Fordelingen af afgiftsmidlerne var vilkårlig.
• Prisen ikke var den eneste afgørende faktor for købsbeslutninger.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at en national afgift, der indirekte påvirker tjenesteydelser, kun er i strid med artikel 56 TEUF, hvis virkningerne er tilstrækkeligt sikre og direkte. Domstolen understreger vigtigheden af at vurdere den konkrete kontekst og de faktiske omstændigheder for at afgøre, om en foranstaltning udgør en ulovlig restriktion.