Direktiv 97/13/EF – Afgifter for teletjenester og retskraft af nationale afgørelser

Sagen omhandler en tvist mellem Telecom Italia og de italienske ministerier for økonomisk udvikling og økonomi/finans vedrørende en afgift på Telecom Italias omsætning for 1998. Afgiften blev pålagt i henhold til en overgangsordning efter implementeringen af direktiv 97/13/EF om teletjenester.

Telecom Italia anfægtede afgiften og hævdede, at den var i strid med EU-retten. Den forelæggende ret, Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio, forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De centrale spørgsmål var:

• Om artikel 22, stk. 3, i direktiv 97/13 tillader opretholdelse af en afgift svarende til den, der blev opkrævet før direktivets ikrafttræden, også for 1998.
• Om direktiv 97/13 er til hinder for retskraften af en national retsafgørelse, der er baseret på en ukorrekt fortolkning af direktivet.

Domstolen fastslog, at direktivet er til hinder for en national lovgivning, der for 1998 forlænger en forpligtelse til at betale en afgift baseret på omsætning og ikke kun administrationsomkostninger. Domstolen præciserede også, at EU-retten ikke forpligter en national retsinstans til at tilsidesætte nationale processuelle regler om retskraft, men at de berørte parter har mulighed for at anlægge et erstatningssøgsmål mod staten.

Afgørelse

• Artikel 22, stk. 3, i direktiv 97/13 fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der for 1998 forlænger en telekommunikationsvirksomheds forpligtelse til at betale en afgift baseret på omsætning og ikke kun administrationsomkostninger.
• EU-retten forpligter ikke en national retsinstans til at tilsidesætte nationale processuelle regler om retskraft, selvom det muliggør afhjælpning af en tilsidesættelse af EU-retten. Dette udelukker dog ikke et erstatningssøgsmål mod staten for at opnå retsbeskyttelse af rettigheder tillagt ved EU-retten.

Retlige Principper

• Direktiv 97/13/EF: Fastlægger ensartede principper for generelle og individuelle tilladelser for teletjenester.
• Artikel 22, stk. 3: Overgangsbestemmelse vedrørende tilladelser, der allerede var gældende ved direktivets ikrafttræden.
• Effektivitetsprincippet: Medlemsstaternes procedurer må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i EU-retten.
• Loyalitetsprincippet: Medlemsstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til EU-retten.
• Retskraft: Endelige retsafgørelser kan som udgangspunkt ikke anfægtes.
• Statsansvar: Medlemsstaterne er ansvarlige for skader forårsaget af tilsidesættelse af EU-retten.