Handelsagenters ret til provision: Fortolkning af direktiv 86/653 artikel 7, stk. 1, litra b)

Sagen omhandler en tvist mellem Rigall Arteria Management og Bank Handlowy vedrørende provision for kontrakter indgået med kunder, som Rigall Arteria Management tidligere havde skaffet til banken.

Rigall Arteria Management krævede oplysninger om provision for perioden 1999-2015, men Bank Handlowy afviste med henvisning til, at de tidligere fremsendte oplysninger dækkede det samlede vederlag.

De nationale domstole afviste Rigall Arteria Managements krav, idet de fandt, at retten til provision for tidligere skaffede kunder var deklaratorisk og stiltiende fraveget i kontrakten.

Sąd Najwyższy forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 86/653, om retten til provision for tidligere skaffede kunder er præceptiv eller deklaratorisk.

Parternes argumenter

• Rigall Arteria Management: Artikel 7, stk. 1, litra b), er præceptiv og kan ikke fraviges til skade for agenten.
• Bank Handlowy: Artikel 7, stk. 1, litra b), er deklaratorisk og kan fraviges ved aftale.

Domstolens kompetence

Selvom direktivet kun gælder for salg af varer og ikke finansielle tjenesteydelser, fandt Domstolen, at den havde kompetence, da polsk ret havde tilpasset den nationale lovgivning til EU-retten for at sikre ensartet behandling.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 86/653 skal fortolkes således, at retten til provision for en selvstændig handelsagent, forretninger afsluttet i agenturkontraktperioden med en tredjemand, som agenten tidligere har skaffet som kunde, kan fraviges ved aftale.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra b), indikerer et valg mellem provision ved medvirken eller forretninger med tidligere skaffede kunder, men er ikke afgørende for, om bestemmelsen er deklaratorisk.
• Direktivet angiver udtrykkeligt, når bestemmelser er ufravigelige, som i artikel 10, stk. 4, artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 3.
• Artikel 6, stk. 1, fastslår, at agentens vederlag primært afhænger af parternes aftale. Hvis EU-lovgiver havde tilsigtet at fravige dette princip, ville det være udtrykkeligt angivet.
• En ufravigelig fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra b), ville ikke nødvendigvis øge beskyttelsen af handelsagenter, da agenturgivere kunne kompensere ved at reducere grundprovisionen eller andre vederlagselementer.
• Direktivets tilblivelseshistorie viser, at Kommissionen oprindeligt foreslog en liste over ufravigelige bestemmelser, men den bestemmelse, der svarer til artikel 7, stk. 1, blev fjernet fra denne liste.

Retlige Principper

• Kontraktfrihed: Parterne har som udgangspunkt frihed til at aftale vilkårene for agenturkontrakten, herunder vederlaget til handelsagenten.
• Harmonisering: Direktiv 86/653 tilsigter at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om handelsagenter for at sikre retssikkerhed og lette samhandelen.
• Beskyttelse af handelsagenter: Direktivet har til formål at beskytte handelsagenter, men dette skal afvejes mod behovet for fleksibilitet i kontraktforhold.
• Fortolkning af EU-ret: Ved fortolkning af EU-ret skal der tages hensyn til ordlyden, sammenhængen, formålet og tilblivelseshistorien.
• Deklaratorisk vs. Præceptiv: En deklaratorisk bestemmelse kan fraviges ved aftale, mens en præceptiv bestemmelse er ufravigelig.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer omfanget af kontraktfriheden i agenturforhold og understreger, at retten til provision for tidligere skaffede kunder kan fraviges ved aftale. Dette giver agenturgivere og handelsagenter mulighed for at tilpasse deres aftaler til de konkrete omstændigheder.