Social sikring for vikarer: Lovvalg i perioder mellem ansættelser

Sagen omhandler to tvister mellem Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (SVB) og henholdsvis X og Y vedrørende afslag på sociale ydelser. X, en nederlandsk statsborger bosat i Tyskland, arbejdede i Nederlandene gennem et vikarbureau med flere vikaransættelser adskilt af mellemliggende perioder. Y, en polsk statsborger bosat i Polen, arbejdede ligeledes i Nederlandene gennem et vikarbureau med flere ansættelseskontrakter adskilt af mellemliggende perioder.

Det centrale spørgsmål er, hvilken medlemsstats lovgivning om social sikring der finder anvendelse i perioderne mellem vikaransættelserne. Centrale Raad van Beroep forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en fortolkning af artikel 11, stk. 3, litra a) og e), i forordning nr. 883/2004.

SVB mente, at X og Y kun var forsikret i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning i de perioder, hvor de faktisk arbejdede for vikarbureauet, men ikke i de mellemliggende perioder. X og Y argumenterede for, at de fortsat var omfattet af den nederlandske lovgivning også i de mellemliggende perioder.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 11, stk. 3, litra a), skal fortolkes således, at en arbejdstager, der bor i en medlemsstat og arbejder i en anden medlemsstat på grundlag af en kontrakt om vikaransættelse, hvor ansættelsesforholdet ophører, så snart vikararbejdet er færdigt, og derefter genoptages, i de mellemliggende perioder fortsat er omfattet af lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat, så længe vedkommende ikke midlertidigt har indstillet dette arbejde.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 11, stk. 3, litra a) og e), i forordning nr. 883/2004 skal fortolkes således, at en person, der er bosat i en medlemsstat og arbejder som vikar i en anden medlemsstat gennem et vikarbureau, er underlagt lovgivningen i sin bopælsmedlemsstat i perioderne mellem vikaransættelserne, hvis ansættelsesforholdet ophører i disse perioder ifølge vikaransættelseskontrakten.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at X og Y i perioderne mellem deres vikaransættelser ikke udøvede lønnet beskæftigelse eller dermed ligestillede aktiviteter i henhold til nederlandsk lovgivning, da deres ansættelsesforhold var ophørt. Derfor var de ikke omfattet af artikel 11, stk. 3, litra a), men derimod af artikel 11, stk. 3, litra e), som er en opsamlingsbestemmelse for personer, hvis situation ikke er specifikt reguleret af andre bestemmelser i forordningen.

Retslige principper

• Lovvalgsregler: Afsnit II i forordning nr. 883/2004 udgør et udtømmende og ensartet sæt lovvalgsregler, der har til formål at sikre, at vandrende arbejdstagere er omfattet af social sikring i kun én medlemsstat.
• Hovedregel om beskæftigelsessted: Artikel 11, stk. 3, litra a), fastsætter, at en person, der udøver lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, er omfattet af denne medlemsstats lovgivning.
• Definition af lønnet beskæftigelse: Artikel 1, litra a), definerer "lønnet beskæftigelse" som en aktivitet, der betragtes som sådan i henhold til social sikringslovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves.
• Opsamlingsbestemmelse: Artikel 11, stk. 3, litra e), finder anvendelse på personer, hvis situation ikke er specifikt reguleret af andre bestemmelser, og fastslår, at de er omfattet af lovgivningen i deres bopælsmedlemsstat.
• Kontinuerligt ansættelsesforhold: For at beskæftigelsesmedlemsstatens lovgivning kan finde anvendelse, skal der bestå et kontinuerligt ansættelsesforhold. Betingelserne for udøvelse af beskæftigelsen, såsom deltidsarbejde eller suspension af forpligtelser, er uden betydning, så længe ansættelsesforholdet er kontinuerligt.

Retslige principper

• Lovvalgsregler: Afsnit II i forordning nr. 883/2004 udgør et udtømmende og ensartet sæt lovvalgsregler, der har til formål at sikre, at vandrende arbejdstagere er omfattet af social sikring i kun én medlemsstat.
• Hovedregel om beskæftigelsessted: Artikel 11, stk. 3, litra a), fastsætter, at en person, der udøver lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, er omfattet af denne medlemsstats lovgivning.
• Definition af lønnet beskæftigelse: Artikel 1, litra a), definerer "lønnet beskæftigelse" som en aktivitet, der betragtes som sådan i henhold til social sikringslovgivningen i den medlemsstat, hvor aktiviteten udøves.
• Opsamlingsbestemmelse: Artikel 11, stk. 3, litra e), finder anvendelse på personer, hvis situation ikke er specifikt reguleret af andre bestemmelser, og fastslår, at de er omfattet af lovgivningen i deres bopælsmedlemsstat.
• Kontinuerligt ansættelsesforhold: For at beskæftigelsesmedlemsstatens lovgivning kan finde anvendelse, skal der bestå et kontinuerligt ansættelsesforhold. Betingelserne for udøvelse af beskæftigelsen, såsom deltidsarbejde eller suspension af forpligtelser, er uden betydning, så længe ansættelsesforholdet er kontinuerligt.