Fortolkning af begrebet »avlsdyrbestand« i forbindelse med handel med truede dyrearter

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Tjekkiet) vedrørende fortolkningen af forordning (EF) nr. 338/97 og forordning (EF) nr. 865/2006 om beskyttelse af vilde dyr og planter.

ET, en papegøjeopdrætter i Tjekkiet, ansøgte om dispensation fra forbuddet mod kommercielle aktiviteter for fem papegøjer af arten Hyacintara (Anodorhynchus hyacinthinus). De tjekkiske myndigheder afslog ansøgningen, da papegøjernes bedsteforældre var blevet indført ulovligt i landet.

ET anførte, at begrebet »avlsdyrbestand« kun omfatter forældre og deres afkom, og at myndighederne derfor ikke var berettiget til at undersøge bedsteforældrenes afstamning. Miljøministeriet afviste klagen, idet det fandt, at den måde, hvorpå bedsteforældrene var blevet erhvervet, var afgørende.

Nejvyšší správní soud forelagde herefter følgende spørgsmål for EU-Domstolen:

• Omfatter begrebet »avlsdyrbestand« også forældre til dyr opdrættet af opdrætteren, selvom opdrætteren aldrig har ejet eller opdrættet disse?
• Hvis forældre ikke er omfattet, er myndighederne så berettiget til at kontrollere disse forældres afstamning?
• Kan der tages hensyn til andre omstændigheder, såsom god tro ved erhvervelse og berettigede forventninger?

De tjekkiske, slovakiske regeringer og Europa-Kommissionen afgav indlæg i sagen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, nr. 3), i forordning nr. 865/2006 skal fortolkes således, at begrebet »avlsdyrbestand« ikke omfatter forfædre til dyr opdrættet i en avlsbedrift, som bedriften aldrig har ejet eller opdrættet.

Domstolen fastslår yderligere, at artikel 54, nr. 2), i forordning nr. 865/2006, sammenholdt med artikel 17 i EU-chartret og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at et dyr af en art nævnt i bilag A til forordning nr. 338/97, som en opdrætter besidder, kan anses for født og opdrættet i fangenskab, hvis dyrets forfædre, der ikke indgår i opdrætterens avlsdyrbestand, er erhvervet af tredjemand før forordningernes ikrafttræden på en måde, der skader artens overlevelse i naturen.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• En fortolkning af begrebet »avlsdyrbestand« i lyset af forordningens formål om at sikre beskyttelse af vilde dyr og planter.
• At undtagelser til forbuddet mod kommerciel brug af dyr opført i bilag A skal fortolkes restriktivt.
• At artikel 54, nr. 2), henviser til »anskaffelse« af avlsdyrbestanden, hvilket giver mulighed for at undersøge begivenheder forud for opdrætterens erhvervelse.
• At artikel 55 giver kompetente myndigheder mulighed for at undersøge et dyrs afstamning.
• At formålet med CITES er at styrke kontrollen med afstamningen af dyr født og opdrættet i fangenskab.
• At forordningen ikke er uforenelig med ejendomsretten, da beskyttelse af dyrevelfærd er et legitimt formål af almen interesse.
• At princippet om beskyttelse af berettigede forventninger ikke kan udvides til at forhindre anvendelsen af en ny ordning på fremtidige virkninger af situationer opstået under en tidligere ordning.

Centrale EU-retlige principper

• Restriktiv fortolkning af undtagelser: Undtagelser til generelle forbud i EU-retten, som f.eks. forbuddet mod handel med truede dyrearter, skal fortolkes restriktivt.
• Harmonisk fortolkning: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med internationale aftaler, som EU er part i, herunder CITES.
• Beskyttelse af berettigede forventninger: Princippet om beskyttelse af berettigede forventninger kan ikke anvendes til at forhindre nye regler i at gælde for fremtidige situationer, selvom de er baseret på tidligere forhold.
• Proportionalitet: Begrænsninger af grundlæggende rettigheder, som f.eks. ejendomsretten, skal være proportionale med det mål, der søges opnået, f.eks. beskyttelse af dyrevelfærd.
• Bemyndigelse til national jurisdiktion: EU-retten giver medlemsstaternes kompetente myndigheder bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler og procedurer for undersøgelser og bevisførelse, så længe de overholder EU-rettens generelle principper.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at:

• Begrebet »avlsdyrbestand« ikke omfatter forfædre, som opdrætteren aldrig har ejet eller opdrættet.
• Nationale myndigheder har ret til at undersøge afstamningen af en avlsdyrbestand for at sikre, at den er anskaffet lovligt og ikke skader artens overlevelse.
• Hensynet til dyrevelfærd og beskyttelse af truede arter kan begrænse ejendomsretten.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer rækkevidden af begrebet »avlsdyrbestand« og bekræfter medlemsstaternes kompetence til at kontrollere lovligheden af anskaffelsen af avlsdyrbestande. Den understreger også vigtigheden af at beskytte truede arter og fremhæver, at dette hensyn kan begrænse ejendomsretten.