Import af kaviar: Fortolkning af undtagelser for personlige effekter og beskyttelse af truede arter

Sagen omhandler en tvist mellem Hauptzollamt B og XY angående beslaglæggelse af kaviar fra størarter ved indrejse i Tyskland.

XY indførte seks dåser kaviar à 50 gram uden importtilladelse. Hauptzollamt B beslaglagde kaviaren, mens XY argumenterede for, at hun var berettiget til at beholde 125 gram som "personlige effekter".

Bundesfinanzhof forelagde to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Skal artikel 57, stk. 5, litra a), i forordning nr. 865/2006 fortolkes således, at en importør, der medbringer mere end 125 gram kaviar, kan beholde 125 gram, hvis indførslen ikke er kommerciel?
2. Er enheder, der er bestemt til at blive givet som gave, omfattet af begrebet "personlige effekter og bohave" i artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 338/97?

Domstolen fastslog, at hele mængden af kaviar skal beslaglægges, hvis grænsen på 125 gram overskrides uden importtilladelse. Domstolen præciserede også, at kaviar, der er bestemt til at blive givet som gave, kan betragtes som "personlige effekter og bohave", forudsat at der ikke er kommercielle hensigter.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at hvis en person indfører kaviar fra størarter i EU's toldområde og overskrider grænsen på 125 gram pr. person uden den nødvendige importtilladelse, skal hele den importerede mængde kaviar beslaglægges af toldmyndighederne.

Domstolen præciserede, at kaviar fra størarter kan betragtes som en "personlig effekt eller bohave", selvom den er bestemt til at blive givet som gave, forudsat at der ikke er kommercielle hensigter.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Artikel 57, stk. 5, litra a), i forordning nr. 865/2006 udgør en undtagelse fra kravet om importtilladelse og skal fortolkes strengt.
• Formålet med forordning nr. 338/97 er at sikre den størst mulige beskyttelse af vilde dyr og planter.
• En lempeligere fortolkning ville tilskynde til ulovlig import og underminere kontrollen.
• Resolution 13.7 fra CITES’ partskonference understreger, at enheder af arter, der er opført i bilag I, ikke må anvendes til primært kommercielle formål i importlandet.

Centrale EU-retlige principper

• Beskyttelse af truede arter: EU-retten har til formål at beskytte truede vilde dyr og planter gennem kontrol af handel.
• Undtagelser skal fortolkes strengt: Undtagelser fra generelle regler, som f.eks. kravet om importtilladelse, skal fortolkes restriktivt for at sikre reglens effektivitet.
• Formålsfortolkning: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med dens formål, herunder at sikre en effektiv kontrol og beskyttelse af truede arter.
• Harmoniseret fortolkning: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med internationale konventioner, som EU er part i, herunder CITES.
• Begrebet "personlige effekter eller bohave": Dette begreb omfatter genstande, der ejes personligt og ikke anvendes til kommercielle formål, men kan også omfatte gaver til tredjemand.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer fortolkningen af undtagelsesbestemmelserne vedrørende import af truede arter og understreger vigtigheden af en streng håndhævelse for at sikre beskyttelsen af disse arter. Den fastslår også, at begrebet "personlige effekter eller bohave" ikke udelukker gaver, så længe der ikke er kommercielle hensigter.