Anvendelse af forordning 261/2004 ved flyvninger med afgang og destination i tredjelande og mellemlanding i EU

Sagen omhandler en passager (NT), der havde en samlet reservation hos Austrian Airlines for en flyforbindelse fra Chișinău (Moldavien) til Bangkok (Thailand) via Wien (Østrig). Flyvningen fra Chișinău til Wien blev aflyst, og NT blev ombooket via Istanbul (Tyrkiet), hvilket resulterede i en forsinkelse ved ankomsten til Bangkok.

Airhelp Ltd, der repræsenterede NT, anlagde sag mod Austrian Airlines for manglende kompensation i henhold til forordning 261/2004. Landesgericht Korneuburg forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt forordningen finder anvendelse, når en flyforbindelse med afgangs- og bestemmelsessted i et tredjeland har en mellemlanding i en EU-medlemsstat, og om det er det planlagte eller faktiske ankomsttidspunkt, der skal lægges til grund ved vurderingen af kompensation.

Parternes argumenter

• Airhelp: Hævdede, at forordningen finder anvendelse, da flyvningen havde en mellemlanding i Wien, og at det faktiske ankomsttidspunkt skal lægges til grund.
• Austrian Airlines: Argumenterede for, at forordningen ikke finder anvendelse, da både afgangs- og bestemmelsessted er i et tredjeland, og at det planlagte ankomsttidspunkt skal anvendes.

Centrale spørgsmål

1. Finder forordning 261/2004 anvendelse på en flyforbindelse, der er reserveret samlet, og som består af to delflyvninger, der skal gennemføres af det samme EF-luftfartsselskab, når både afgangsstedet for den første delflyvning og ankomststedet for den anden delflyvning ligger i et tredjeland, og kun ankomststedet for den første delflyvning og afgangsstedet for den anden delflyvning ligger på en medlemsstats område?
2. Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i forordning nr. 261/2004 fortolkes således, at passageren også har ret til kompensation i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, når den pågældende med den alternative transportmulighed, som vedkommende blev tilbudt, ganske vist ville være ankommet til det endelige bestemmelsessted mindre end to timer efter det planlagte ankomsttidspunkt for den aflyste flyvning, men faktisk ikke ankommer inden for denne tidsramme?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at forordning 261/2004 ikke finder anvendelse på en direkte tilsluttet flyforbindelse, der er reserveret samlet, bestående af to delflyvninger udført af et EU-luftfartsselskab, når både afgangs- og ankomstlufthavne er i et tredjeland, og kun mellemlandingslufthavnen er i en medlemsstat.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Ordlyden i artikel 3, stk. 1, der fokuserer på passagerens afgangs- og bestemmelsessted, ikke mellemlandingsstedet.
• Definitionen af "endeligt bestemmelsessted" i artikel 2, litra h), som bestemmelsesstedet for den sidste flyvning i en direkte tilsluttet flyforbindelse.
• Praksis om, at en eller flere tilsluttede flyforbindelser udgør en helhed, hvor anvendelsen af forordningen vurderes i forhold til det oprindelige afgangssted og det endelige bestemmelsessted.
• Formålet med forordningen om at sikre et højt beskyttelsesniveau for flypassagerer, som ikke berettiger en uretmæssig udvidelse af forordningens anvendelsesområde.
• Retssikkerhedsprincippet, der kræver klarhed og forudsigelighed i EU-lovgivningen.

Retlige Principper

• Forordning 261/2004's anvendelsesområde: Forordningen gælder primært for flyvninger med afgang fra en EU-lufthavn eller flyvninger til en EU-lufthavn med et EU-luftfartsselskab.
• Direkte tilsluttede flyforbindelser: Disse betragtes som en helhed ved vurdering af kompensationsrettigheder.
• Endeligt bestemmelsessted: Dette defineres som bestemmelsesstedet for den sidste flyvning i en samlet reservation.
• Retssikkerhedsprincippet: EU-lovgivning skal være klar og forudsigelig.
• Formålsfortolkning: EU-regler skal fortolkes i overensstemmelse med deres formål, men dette kan ikke føre til en udvidelse af anvendelsesområdet.

Domstolen understreger, at en mellemlanding i en EU-lufthavn ikke er tilstrækkelig til at udløse forordningens anvendelse, hvis både afgangs- og ankomstlufthavne er beliggende i tredjelande. Dette ville skabe ubalance og usikkerhed i anvendelsen af forordningen.