Fortolkning af direktiver om ansvarsforsikring for motorkøretøjer: Forhøjelse af mindstedækning og anvendelse på eksisterende forsikringsaftaler

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Apelacyjny w Warszawie (appeldomstolen i Warszawa, Polen) vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, i Rådets andet direktiv 84/5/EØF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, som ændret ved direktiv 2005/14/EF.

Sagen drejer sig om A.K.’s krav mod Skarb Państwa (statskassen, Polen) om erstatning for tab som følge af en færdselsulykke, hvor A.K.’s mor omkom. A.K. argumenterer for, at den polske stats ukorrekte gennemførelse af direktiv 2005/14/EF har medført, at forsikringsselskabet ikke forhøjede mindstedækningen i forsikringsaftalen, hvilket resulterede i en lavere erstatning til A.K.

Parternes argumenter:

• A.K.: Republikken Polen var forpligtet til at gennemføre direktiv 2005/14/EF således, at dækningsbeløbet fra den 11. december 2009 udgjorde mindst 2.500.000 EUR for alle motorkøretøjsforsikringsaftaler, også dem indgået før denne dato.
• Skarb Państwa (statskassen): Direktivet er korrekt gennemført, og forskelsbehandlingen er nødvendig for at undgå tilbagevirkende kraft. Kommissionen har afsluttet en traktatbrudsprocedure mod Polen i denne sag.

Centrale spørgsmål:

• Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 84/5/EØF fortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtede til at forhøje forsikringsdækningen for alle motorkøretøjsforsikringsaftaler, der var i kraft efter den 11. december 2009, også dem indgået før denne dato?
• Er det i overensstemmelse med EU-retten at differentiere mellem forsikringsaftaler baseret på datoen for deres indgåelse, når det kommer til mindstedækningsbeløb?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 2, i andet direktiv 84/5 og artikel 9, stk. 1, i direktiv 2009/103 skal fortolkes således, at medlemsstater, der benyttede sig af muligheden for at fastsætte en overgangsperiode, var forpligtede til at kræve, at de mindstedækningsbeløb, der var fastsat i motorkøretøjsforsikringsaftaler indgået før den 11. december 2009, men som stadig var i kraft på denne dato, fra og med denne dato skulle være i overensstemmelse med den regel, der er fastsat i de nævnte bestemmelsers fjerde afsnit.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• En ny retsregel som udgangspunkt finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den træder i kraft, og skal anvendes på de fremtidige virkninger af en situation, der er opstået under den gamle regel.
• EU-rettens formål om at beskytte ofre for færdselsuheld og sikre ensartet behandling kræver, at ofre for ulykker efter den 11. december 2009 ikke tildeles en begrænset erstatning alene fordi forsikringsaftalen er indgået før denne dato.
• Retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke er til hinder for denne fortolkning, da reglerne er klare og forudsigelige, og da princippet om berettiget forventning ikke må forhindre anvendelsen af nye regler på fremtidige virkninger af eksisterende situationer.
• Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft ikke hindrer, at nye mindstebeløb anvendes på eksisterende aftaler, så længe de kun gælder for perioden efter den 11. december 2009.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om øjeblikkelig anvendelse: Nye retsregler finder anvendelse fra deres ikrafttræden på fremtidige virkninger af eksisterende situationer.
• Beskyttelse af ofre for færdselsuheld: EU-retten tilsigter at sikre en ensartet og effektiv beskyttelse af ofre for færdselsuheld, uanset hvor i Unionen ulykken sker.
• Ligebehandlingsprincippet: Ofre for ulykker skal behandles ensartet, og begrænsninger i erstatning kan ikke baseres alene på datoen for forsikringsaftalens indgåelse.
• Retssikkerhedsprincippet: Retsregler skal være klare, præcise og forudsigelige, især når de har bebyrdende virkninger.
• Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning: Borgere har ret til at forvente, at EU-retten er stabil og forudsigelig, men dette princip må ikke forhindre nødvendige ændringer i lovgivningen.
• Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft: Nye love må ikke have tilbagevirkende kraft, medmindre det klart er fastsat og overholder retssikkerhedsprincipper.