Vikaransattes ret til feriegodtgørelse: Ligebehandling og fortolkning af direktiv 2008/104/EF

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial da Comarca de Braga i Portugal vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde. Sagen er anlagt af GD og ES, der er vikaransatte, mod Luso Temp – Empresa de Trabalho Temporário SA, et vikarbureau.

Sagen drejer sig om beregningen af godtgørelse for ikke-afholdte betalte feriedage og det tilsvarende ferietillæg ved ansættelsesforholdets ophør. De vikaransatte mener, at de har ret til en godtgørelse beregnet efter de almindelige regler i den portugisiske lov om arbejdsforhold, mens vikarbureauet mener, at godtgørelsen skal beregnes i forhold til varigheden af deres vikarkontrakt.

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt den portugisiske lovgivning, der fastsætter en særlig ordning for vikaransatte, er forenelig med EU-retten, særligt princippet om ligebehandling i direktiv 2008/104/EF. Den forelæggende ret spørger, om det er i overensstemmelse med EU-retten, at vikaransatte altid kun har ret til betalt ferie og ferietillæg, der beregnes forholdsmæssigt efter den arbejdstid, der er tilbagelagt hos brugervirksomheden, selv når deres ansættelsesforhold er påbegyndt i et kalenderår og ophører to eller flere kalenderår efter denne dato, mens den almindelige ferieordning finder anvendelse på en arbejdstager, der er ansat direkte af brugervirksomheden, og som udfører samme arbejdsopgave i den samme periode, hvilket garanterer denne arbejdstager en længere periode med betalt ferie og et højere ferietillæg, idet disse ikke beregnes forholdsmæssigt efter den tilbagelagte arbejdstid.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2008/104/EF om vikararbejde, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 1, litra f), skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der giver vikaransatte en lavere godtgørelse for ikke-afholdte betalte årlige feriedage og tilsvarende ferietillæg ved ansættelsesforholdets ophør, end den godtgørelse de ville have ret til, hvis de var direkte ansat af brugervirksomheden til samme arbejdsopgave i samme periode.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Definition af væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår: Begrebet omfatter både ferie og løn, og retten til årlig betalt ferie er en del af disse vilkår.
• Sammenhæng med anden EU-ret: Direktiv 2008/104 supplerer eksisterende direktiver om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse, der også beskytter arbejdstageres rettigheder.
• Formålet med direktivet: At sikre fuld overholdelse af retten til årlig ferie med løn, som fastsat i artikel 31 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
• Princippet om ligebehandling: Vikaransatte skal have mindst de samme arbejds- og ansættelsesvilkår som fastansatte i brugervirksomheden.
• Effektiv beskyttelse: En lavere godtgørelse for vikaransatte ville undergrave princippet om ligebehandling og favorisere opsigelse af vikarkontrakter, hvilket er i strid med målet om at stimulere fastansættelse.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om ligebehandling:
  • Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104 fastslår, at vikaransatte skal have mindst de samme væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår som fastansatte i brugervirksomheden.
  • Dette princip sikrer, at vikaransatte ikke stilles ringere end fastansatte, når det gælder centrale ansættelsesvilkår.
• Fortolkning af EU-retten:
  • Ved fortolkning af EU-retlige bestemmelser skal der tages hensyn til ordlyden, sammenhængen og formålet med den pågældende ordning.
  • Domstolen lægger vægt på at sikre en effektiv beskyttelse af arbejdstageres rettigheder, især for atypiske ansættelsesformer som vikararbejde.
• Direktivets formål:
  • Direktiv 2008/104 har til formål at beskytte vikaransatte og forbedre kvaliteten af vikararbejde ved at sikre ligebehandling og anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere.
  • Direktivet skal bidrage til jobskabelse og udvikling af fleksible arbejdsformer, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder respekteres.
• Retten til årlig betalt ferie:
  • Artikel 31 i EU's charter om grundlæggende rettigheder fastslår, at enhver arbejdstager har ret til årlig ferie med løn.
  • Denne ret er en del af de væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, som vikaransatte skal have garanteret.
• National ret og EU-ret:
  • Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten.
  • Dette indebærer, at nationale bestemmelser skal fortolkes i lyset af direktivets ordlyd og formål, således at der opnås et resultat, der er i overensstemmelse med EU-retten.