Forenelighed af bøde og udsendelse ved ulovligt ophold: Fortolkning af direktiv 2008/115/EF

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en spansk domstol vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sagen er anlagt af UN, en colombiansk statsborger, mod Subdelegación del Gobierno en Pontevedra (regeringens delegation i Pontevedra) vedrørende en afgørelse om udsendelse.

UN indrejste lovligt i Spanien som turist, men overskred den tilladte opholdsperiode. De spanske myndigheder indledte en sanktionsprocedure og pålagde hende en bøde samt en forpligtelse til at forlade landet. UN søgte efterfølgende om opholdstilladelse som familiemedlem til en unionsborger (sin søn), men ansøgningen blev afvist. Hun anfægtede udsendelsesafgørelsen ved den spanske domstol, som forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt den spanske lovgivning er forenelig med direktiv 2008/115/EF.

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om direktivet er til hinder for en national lovgivning, der i første omgang straffer ulovligt ophold med en bøde og et påbud om frivillig tilbagevenden, og efterfølgende med udsendelse, hvis udlændingen hverken lovliggør sit ophold eller vender frivilligt tilbage. Den spanske regering argumenterede for, at den nationale lovgivning er forenelig med direktivet, idet den giver mulighed for frivillig udrejse og lovliggørelse af opholdet. Europa-Kommissionen anførte ligeledes, at direktivet ikke er til hinder for en sådan national lovgivning, forudsat at den ikke underminerer direktivets effektive virkning.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2008/115, særligt artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 4, og artikel 7, stk. 1 og 2, ikke er til hinder for en national lovgivning, der sanktionerer ulovligt ophold med en bøde og en forpligtelse til at forlade landet inden for en fastsat frist, medmindre opholdet lovliggøres inden fristens udløb, og efterfølgende, hvis opholdet ikke lovliggøres, med en afgørelse om udsendelse. Dette gælder, forudsat at fristen fastsættes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7, stk. 1 og 2.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at direktiv 2008/115 fastsætter fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Direktivet er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kvalificerer ulovligt ophold som en lovovertrædelse og pålægger bøder, men sådanne sanktioner må ikke undergrave direktivets effektive virkning. Pålæggelse af en bøde hindrer ikke i sig selv tilbagesendelsesproceduren, forudsat at den ikke forhindrer vedtagelse og gennemførelse af en afgørelse om tilbagesendelse. Direktivet prioriterer frivillig udrejse, men er ikke til hinder for, at tredjelandsstatsborgere søger at lovliggøre deres ophold inden for den fastsatte frist. Medlemsstaterne kan forlænge fristen for frivillig udrejse under hensyntagen til de særlige forhold i den enkelte sag, herunder familiemæssige tilknytninger. En national lovgivning må dog ikke forsinke tilbagesendelsen af en person, der er omfattet af en afgørelse om tilbagesendelse, og enhver forlængelse af fristen for frivillig udrejse skal begrænses til, hvad der er nødvendigt i den konkrete sag.

Centrale EU-retlige principper

• Direktiv 2008/115/EF: Fastlægger fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
• Effektivitetsprincippet: Nationale foranstaltninger må ikke undergrave EU-rettens effektive virkning.
• Proportionalitetsprincippet: Overholdelse af proportionalitetsprincippet skal sikres under alle etaper af tilbagesendelsesproceduren.
• Prioritering af frivillig udrejse: Frivillig opfyldelse af pligten til at vende tilbage skal prioriteres højest, og tvangsudsendelse kan kun finde sted som sidste udvej.
• Individuel vurdering: Afgørelser truffet efter direktivet skal baseres på en konkret og individuel vurdering.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at den spanske lovgivning, der tillader pålæggelse af en bøde kombineret med en forpligtelse til at forlade landet, ikke er i strid med direktivet, forudsat at den fastsatte frist for udrejse er i overensstemmelse med direktivets krav, og at der tages hensyn til individuelle forhold. Dette sikrer, at direktivets mål om en effektiv tilbagesendelsespolitik ikke undermineres, samtidig med at tredjelandsstatsborgerens rettigheder respekteres.