Manglende kontrol af fødevareleverandørers registrering og retten til momsfradrag

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Letland vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF) og fødevareforordningen (178/2002). Tvisten drejer sig om, hvorvidt en virksomhed, Altic, har ret til at fradrage moms for køb af rapsfrø, når skatteforvaltningen mener, at leverandørerne var fiktive, og at Altic burde have udvist større omhu i valget af sine leverandører.

Baggrund

• Altic købte rapsfrø fra to selskaber, Sakorex og Ulmar, og fradrog momsen.
• Skatteforvaltningen anførte, at disse selskaber var fiktive, og nægtede Altic fradragsret.
• Skatteforvaltningen mente, at Altic burde have kontrolleret sine leverandører bedre, herunder om de var registreret hos levnedsmiddel- og veterinæragenturet.

Centrale Spørgsmål

• Skal momsdirektivet fortolkes således, at en afgiftspligtig person kan nægtes fradragsret, hvis vedkommende ikke har udvist tilstrækkelig omhu ved valg af leverandør?
• Indeholder fødevareforordningerne et krav om, at en virksomhed skal kontrollere sine leverandørers registrering, og er denne kontrol nødvendig for at afgøre, om virksomheden vidste eller burde have vidst, at den deltog i en transaktion med en fiktiv virksomhed?

Parternes Argumenter

• Skatteforvaltningen: Altic burde have foretaget minimumskontrol af sine leverandører og undersøgt, om de var registreret hos de relevante myndigheder. Manglende kontrol indikerer, at Altic vidste eller burde have vidst, at selskabet var involveret i momssvig.
• Altic: Selskabet har handlet i god tro og modtaget varerne. Det er ikke Altics ansvar at kontrollere leverandørernes kapacitet.

Den Forelæggende Rets Betragtninger

• Der er indicier på, at Sakorex og Ulmar er fiktive virksomheder, og at varernes oprindelse ikke kan fastlægges.
• Spørgsmålet er, om Altic vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var led i momssvig.
• Den forelæggende ret ønsker vejledning om, hvorvidt fødevareforordningerne stiller krav om større omhu ved valg af leverandører, og om manglende kontrol kan føre til tab af fradragsret.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person i fødevarekæden ikke kan nægtes fradrag for erlagt indgående moms alene med den begrundelse, at vedkommende ikke har overholdt forpligtelserne vedrørende identifikation af leverandører med henblik på fødevaresporbarhed, jf. artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 178/2002. Manglende overholdelse kan dog være et indicium for, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende deltog i momssvig, hvilket den forelæggende ret skal bedømme.

Domstolen fastslår endvidere, at artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det ikke er relevant for vurderingen af, om en afgiftspligtig person i fødevarekæden vidste eller burde have vidst, at vedkommende deltog i momssvig, om personen har kontrolleret, at leverandørerne er registreret hos de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 852/2004 og artikel 31, stk. 1, i forordning nr. 882/2004.

Retlige Principper

• Fradragsret for moms: Domstolen bekræfter, at retten til at fradrage moms er et grundlæggende princip i momssystemet, og at denne ret kun kan begrænses under visse betingelser.
• Bekæmpelse af svig: EU-retten anerkender bekæmpelsen af svig og misbrug som et legitimt mål, men dette må ikke føre til, at afgiftspligtige personer pålægges uforholdsmæssige byrder.
• God tro: En afgiftspligtig person, der har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at transaktionerne er lovlige, skal kunne stole på disse transaktioner uden at risikere at miste retten til momsfradrag.
• Forpligtelser vedrørende fødevaresporbarhed: Domstolen fastslår, at forpligtelserne vedrørende fødevaresporbarhed i forordning nr. 178/2002 har et andet formål end at afsløre momssvig, og at manglende overholdelse af disse forpligtelser ikke automatisk fører til tab af fradragsret.
• Kontrol af leverandørers registrering: EU-retten pålægger ikke erhvervsdrivende en generel forpligtelse til at kontrollere, om deres leverandører er korrekt registreret i henhold til fødevarelovgivningen.