Ret til finansiel kompensation for ikke-afholdt ferie ved egen opsigelse uden gyldig grund

WD mod job-medium GmbH omhandler fortolkningen af artikel 7 i direktiv 2003/88 om arbejdstid og artikel 31 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder. Sagen drejer sig om en arbejdstagers ret til finansiel kompensation for ikke-afholdt årlig betalt ferie, når arbejdsforholdet ophører efter arbejdstagerens egen opsigelse.

WD var ansat hos job-medium GmbH og opsagde sin stilling før tid uden en gyldig grund. Da arbejdsforholdet ophørte, havde WD ikke afholdt al sin optjente ferie. Job-medium nægtede at udbetale finansiel kompensation for de ikke-afholdte feriedage med henvisning til en østrigsk lovbestemmelse, der udelukker retten til kompensation, hvis arbejdstageren selv opsiger stillingen uden en gyldig grund.

WD anlagde sag med påstand om, at den østrigske lovbestemmelse var i strid med EU-retten. Oberster Gerichtshof forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 7 i direktiv 2003/88 og artikel 31 i EU-chartret er til hinder for en national bestemmelse, der nægter kompensation for ikke-afholdt ferie, når arbejdstageren selv har opsagt sin stilling uden en gyldig grund.

Præjudicielle Spørgsmål

1. Er en national retsbestemmelse, hvorefter der ikke er ret til feriegodtgørelse for det løbende (sidste) arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger en vigtig grund, før tiden og ensidigt bringer arbejdsforholdet til ophør, forenelig med chartrets artikel 31, stk. 2 og artikel 7 i direktiv 2003/88?
2. Skal det efterprøves, om det var umuligt for arbejdstageren at afholde ferien? Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse foretages?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7 i direktiv 2003/88 sammenholdt med artikel 31, stk. 2, i EU-chartret, er til hinder for national lovgivning, der nægter en arbejdstager finansiel kompensation for ikke-afholdt årlig betalt ferie, når arbejdstageren selv opsiger sin stilling uden en gyldig grund. Domstolen præciserede, at retten til kompensation er uafhængig af årsagen til arbejdsforholdets ophør.

Domstolen afviste også, at det er nødvendigt for nationale domstole at undersøge, om arbejdstageren havde mulighed for at afholde ferien, da retten til finansiel kompensation er ubetinget.

Retlige Principper

• Ret til årlig betalt ferie: Domstolen bekræftede, at retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten, som ikke kan fortolkes restriktivt.
• Beskyttelsesniveau: Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser for udøvelsen af retten til årlig betalt ferie, men de må ikke fastsætte betingelser, der begrænser selve retten.
• Kompensation for ikke-afholdt ferie: Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 fastsætter en ubetinget ret til finansiel kompensation for ikke-afholdt årlig betalt ferie ved arbejdsforholdets ophør.
• Begrundelse for arbejdsforholdets ophør: Årsagen til, at arbejdsforholdet ophører, er irrelevant for retten til kompensation for ikke-afholdt ferie.
• EU-Charterets artikel 31, stk. 2: Retten til årlig betalt ferie er en grundlæggende rettighed, der er beskyttet af EU-Charteret.