Fortabelse af årlig ferie og finansiel godtgørelse ved manglende ferieansøgning

Sagen omhandler Sebastian W. Kreuziger mod Land Berlin vedrørende retten til finansiel godtgørelse for ikke-afholdt årlig betalt ferie ved ophør af et arbejdsforhold. Kreuziger, en juridisk praktikant, havde ikke afholdt al sin ferie og ansøgte om finansiel kompensation, hvilket Land Berlin afviste.

Det centrale spørgsmål er, om national lovgivning kan bestemme, at retten til finansiel godtgørelse fortabes, hvis arbejdstageren ikke har ansøgt om ferie inden arbejdsforholdets ophør, eller hvis retten er betinget af, at arbejdstageren uforskyldt ikke har kunnet afholde ferien.

Kreuziger argumenterede for, at direktiv 2003/88/EF sikrer en ubetinget ret til finansiel godtgørelse for ikke-afholdt ferie ved arbejdsforholdets ophør.

Land Berlin anførte, at den nationale lovgivning kræver, at arbejdstageren ansøger om ferie, og at retten til godtgørelse bortfalder, hvis dette ikke er gjort.

Domstolen skulle tage stilling til, om den nationale lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7 i direktiv 2003/88/EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der automatisk medfører tab af retten til årlig betalt ferie og finansiel godtgørelse, hvis arbejdstageren ikke har ansøgt om ferie inden arbejdsforholdets ophør, uden en forudgående undersøgelse af, om arbejdsgiveren faktisk har givet arbejdstageren mulighed for at udnytte sin ret til ferie.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten og EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 fastsætter retten til finansiel godtgørelse for ikke-afholdt ferie ved arbejdsforholdets ophør, uden yderligere betingelser end selve ophøret og den manglende afholdelse af ferie.
• Medlemsstaterne kan fastsætte regler for udøvelsen af retten til ferie, men disse regler må ikke underminere selve retten.
• Et automatisk tab af retten til ferie, uden hensyntagen til om arbejdstageren reelt har haft mulighed for at udøve den, er uforeneligt med direktivets formål.
• Arbejdsgiveren har en aktiv forpligtelse til at sikre, at arbejdstageren kan udøve sin ret til ferie, herunder at oplyse om konsekvenserne af manglende afholdelse.

Retlige Principper

• Retten til årlig betalt ferie som et grundlæggende princip: Domstolen bekræfter, at retten til årlig betalt ferie er et særligt vigtigt princip i EU's sociallovgivning og en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 31, stk. 2, i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Direkte virkning af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88: Domstolen fastslår, at artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 har direkte virkning, hvilket betyder, at arbejdstagere kan påberåbe sig retten til finansiel godtgørelse for ikke-afholdt ferie direkte over for staten som arbejdsgiver, hvis de nationale regler ikke er i overensstemmelse med direktivet.
• Arbejdsgiverens forpligtelse til at sikre udøvelse af retten til ferie: Domstolen understreger, at arbejdsgiveren har en aktiv forpligtelse til at sikre, at arbejdstageren faktisk har mulighed for at udøve sin ret til årlig betalt ferie. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal opfordre arbejdstageren til at tage ferie, give tilstrækkelig information om retten til ferie og konsekvenserne af manglende afholdelse, og undgå enhver praksis, der kan afskrække arbejdstageren fra at tage ferie.
• Begrænsninger for nationale regler om udøvelse af retten til ferie: Domstolen anerkender, at medlemsstaterne har en vis fleksibilitet til at fastsætte regler for udøvelsen af retten til årlig betalt ferie. Disse regler må dog ikke føre til et automatisk tab af retten til ferie, uden hensyntagen til om arbejdstageren reelt har haft mulighed for at udøve den.
• Bevisbyrden for overholdelse af forpligtelser: Domstolen fastslår, at bevisbyrden for at godtgøre, at arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser til at sikre, at arbejdstageren har haft mulighed for at udøve sin ret til årlig betalt ferie, påhviler arbejdsgiveren.