Momsfradrag og konkurs: Fortolkning af momsdirektivets regler om regulering af fradrag

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Suceava (appeldomstolen i Suceava, Rumænien) vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF), særligt artikel 184-186 om regulering af momsfradrag.

Sagen drejer sig om BE, en virksomhed under konkursbehandling, og DT, selskabsdeltager og administrator, mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Suceava (myndigheden for offentlige finanser i Suceavadistriktet) og andre parter. Tvisten omhandler en afgørelse fra skattemyndighederne om at regulere visse momsfradrag, som BE havde foretaget før konkursen.

De centrale spørgsmål er, om EU-retten tillader, at transaktioner gennemført under konkursbehandling automatisk anses for ikke at have et økonomisk formål, og om en national lovgivning, der automatisk nægter momsfradrag for transaktioner udført før konkursens indledning, er forenelig med momsdirektivet og proportionalitetsprincippet.

Skatte- og afgiftsmyndighederne argumenterede for, at BE ophørte med at udøve økonomisk virksomhed ved konkurstidspunktet, og at transaktioner under konkurs udelukkende har til formål at likvidere aktiver. BE og DT anførte, at BE fortsat var momsregistreret og udøvede momspligtige aktiviteter under konkursbehandlingen.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt EU-retten tillader en automatisk regulering af momsfradrag i en sådan situation, og om en sådan regulering er proportional.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at momsdirektivets artikel 184-186 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter indledningen af en konkursbehandling over for en erhvervsdrivende automatisk medfører en forpligtelse til at regulere momsfradrag for goder og tjenesteydelser erhvervet inden konkursen. Dette gælder dog kun, hvis konkursbehandlingen ikke hindrer den erhvervsdrivende i at fortsætte sin økonomiske virksomhed, herunder med henblik på likvidation.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at:

• Fradragsretten er en integrerende del af momssystemet og kan som udgangspunkt ikke begrænses.
• Reguleringen af fradrag skal sikre momsens neutralitet, så kun transaktioner til brug for momspligtige ydelser giver ret til fradrag.
• Den blotte omstændighed, at en konkursbehandling ændrer formålet med transaktionerne (fra varig drift til likvidation), påvirker ikke i sig selv transaktionernes økonomiske karakter.
• Princippet om afgiftsneutralitet tilsiger, at identiske eller sammenlignelige transaktioner ikke må behandles forskelligt momsmæssigt.
• En automatisk regulering af momsfradrag udgør en hindring for fradragsretten, da det tvinger virksomheden til at afsætte midler, indtil skatte- og afgiftsmyndighederne tilbagebetaler den med urette indbetalte moms.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Fradragsretten: En grundlæggende del af momssystemet, der kun kan begrænses undtagelsesvist.
• Momneutralitet: Identiske transaktioner skal behandles ens momsmæssigt, uanset om virksomheden er under konkurs eller ej.
• Økonomisk Virksomhed: Begrebet dækker enhver form for virksomhed, uanset formål eller resultat, herunder likvidation af aktiver under konkurs.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til det forfulgte mål.

Domstolen fortolkede momsdirektivets artikel 184-186 i lyset af disse principper og fastslog, at en automatisk regulering af momsfradrag i forbindelse med konkurs er uforenelig med EU-retten, hvis virksomheden fortsætter sin økonomiske aktivitet under konkursbehandlingen. Dette sikrer, at virksomheder under konkurs ikke stilles ringere end andre virksomheder i momsmæssig henseende.