Manglende forbindelse til EU-retten: Afvisning af præjudiciel forelæggelse vedrørende intern opgavefordeling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wien vedrørende fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder og effektivitetsprincippet. Anmodningen blev indgivet i forbindelse med en sag anlagt af S.A.D. Maler und Anstreicher OG (Maler) vedrørende lovligheden af en afgørelse, hvorved virksomheden blev pålagt at betale obligatoriske lovbestemte bidrag til Bauarbeiter Urlaubs- und Abfertigungskasse (BUAK).

Maler anfægtede afgørelsen og hævdede, at virksomhedens ansatte ikke var omfattet af lovens anvendelsesområde. Den forelæggende dommer rejste spørgsmål om lovligheden af den interne opgavefordeling ved Verwaltungsgericht Wien, idet han mente, at sagen var blevet tildelt ham i strid med de interne regler.

Den forelæggende dommer anmodede EU-Domstolen om at tage stilling til, om artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret og effektivitetsprincippet, skal fortolkes således, at den nationale lovgiver skal sikre, at den grundlæggende ret til en fast opgavefordeling er effektiv og ikke kun teoretisk. Spørgsmålene omhandlede også dommerens og parternes mulighed for at klage over lovligheden af opgavefordelingen og kravene til gennemsigtighed i de interne regler.

Den østrigske regering anfægtede Domstolens kompetence, mens den polske regering og Europa-Kommissionen rejste spørgsmål om, hvorvidt anmodningen kunne antages til realitetsbehandling. Domstolen afviste anmodningen om præjudiciel afgørelse.

Afgørelse

Domstolen afviste anmodningen om præjudiciel afgørelse, da den fandt, at de stillede spørgsmål ikke var nødvendige for at afgøre den verserende tvist i hovedsagen. Domstolen bemærkede, at tvisten ikke havde tilstrækkelig forbindelse til EU-retten, og at en fortolkning af EU-retten ikke var nødvendig for at træffe en afgørelse i sagen.

Begrundelse

Domstolen begrundede afvisningen med:

• Tvisten i hovedsagen vedrørte primært national ret og havde ikke en tilstrækkelig forbindelse til EU-retten.
• De præjudicielle spørgsmål var af generel karakter og ikke specifikt relateret til den konkrete tvist.
• En besvarelse af spørgsmålene ville ikke give den forelæggende dommer mulighed for at afgøre processuelle spørgsmål inden for national ret.
• Spørgsmålet om lovligheden af tildelingen af sagen til den forelæggende dommer kunne under alle omstændigheder efterprøves af en højere retsinstans i tilfælde af appel.

Centrale EU-retlige principper

• Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU: Medlemsstaterne skal sikre adgang til domstolsprøvelse for at sikre effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.
• Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder: Retten til en effektiv retsbeskyttelse og en fair rettergang.
• Effektivitetsprincippet: Nationale procedurer må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten.
• Præjudiciel forelæggelse (Artikel 267 TEUF): Samarbejde mellem EU-Domstolen og nationale domstole, hvor EU-Domstolen fortolker EU-retten for at hjælpe nationale domstole med at afgøre tvister.

Anvendelse og betydning

Domstolen understregede, at selvom organiseringen af retsvæsenet er en national kompetence, skal medlemsstaterne overholde EU-retten, herunder artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU. Domstolen præciserede, at en anmodning om præjudiciel afgørelse skal være nødvendig for at den nationale domstol kan afsige dom, og at der skal være en reel forbindelse mellem tvisten og de EU-retlige bestemmelser, der ønskes fortolket.