Forældelsesfrist for sanktioner vedrørende underbetaling af udstationerede arbejdstagere

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Steiermark (den regionale forvaltningsdomstol i Steiermark, Østrig) vedrørende fortolkningen af artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

LM blev pålagt en bøde af Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (administrativ myndighed i distriktet Hartberg-Fürstenfeld, Østrig) for manglende overholdelse af lønforpligtelser over for udstationerede arbejdstagere. LM anfægtede bøden ved Landesverwaltungsgericht Steiermark, som rejste tvivl om foreneligheden af en femårig forældelsesfrist med EU-retten.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 6 i EMRK og chartrets artikel 41, stk. 1, og artikel 47, stk. 2, er til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter en obligatorisk forældelsesfrist på fem år i forbindelse med et uagtsomhedsdelikt i en administrativ straffesag.

Domstolen præciserede, at den ikke har kompetence til at fortolke EMRK’s artikel 6, men at den har kompetence til at fortolke chartrets artikel 47, stk. 2. Domstolen antog anmodningen til realitetsbehandling og omformulerede spørgsmålet til, om artikel 5 i direktiv 96/71, sammenholdt med chartrets artikel 47 og i lyset af det almindelige EU-retlige princip om retten til god forvaltning, er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en forældelsesfrist på fem år for tilsidesættelse af forpligtelserne vedrørende aflønning af udstationerede arbejdstagere.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 5 i direktiv 96/71, sammenholdt med artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder og det almindelige EU-retlige princip om retten til god forvaltning, ikke er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en forældelsesfrist på fem år for tilsidesættelse af forpligtelserne vedrørende aflønning af udstationerede arbejdstagere.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Medlemsstaternes procesautonomi: I mangel af EU-retlige bestemmelser på området, henhører regler om forældelse under medlemsstaternes interne retsorden.
• Effektivitetsprincippet: Medlemsstaterne skal sikre en effektiv beskyttelse af de rettigheder, der er tillagt ved EU-retten, herunder retten til en retfærdig rettergang inden rimelig tid.
• Forholdsmæssighed: En forældelsesfrist på fem år forekommer ikke urimelig, da den grænseoverskridende karakter af udstationering og retsforfølgning af underbetaling kan begrunde en tilstrækkelig lang frist.
• Tjenesteydernes forpligtelse: Det kan forventes, at tjenesteydere opbevarer dokumentation for lønudbetaling i flere år, hvilket understøttes af direktiv 2014/67/EU.

Retlige Principper

• Medlemsstaternes procesautonomi:
  • I mangel af EU-retlige regler har medlemsstaterne autonomi til at fastlægge procesregler, herunder forældelsesfrister, under overholdelse af EU-rettens generelle principper.
• Ækvivalensprincippet:
  • Nationale procesregler må ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende nationale situationer.
• Effektivitetsprincippet:
  • Nationale regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten.
• Retten til en effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47 i EU-chartret):
  • Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden rimelig tid for en uafhængig og upartisk domstol.
• Retten til god forvaltning:
  • Afspejler et almindeligt EU-retligt princip, der kan finde anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

Domstolen understregede, at disse principper skal overholdes ved fastsættelse og anvendelse af nationale forældelsesfrister for sanktioner vedrørende overtrædelser af EU-retten.