Fortolkning af EU-toldkodeksen: Tilbagevirkende kraft af tilladelser til særligt anvendelsesformål

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Thüringer Finanzgericht vedrørende fortolkningen af artikel 211, stk. 2, i EU-toldkodeksen og artikel 294, stk. 2, i forordning nr. 2454/93. Sagen er anlagt af Beeren-, Wild-, Feinfrucht GmbH (BWF) mod Hauptzollamt Erfurt (toldmyndigheden) vedrørende tilbagevirkende kraft af en bevilling til toldsuspension.

BWF importerede champignoner konserveret i saltlage og havde en bevilling til toldsuspension, der udløb den 31. december 2012. BWF fortsatte importen uden at forlænge bevillingen. Den 9. januar 2015 ansøgte BWF om forlængelse af bevillingen. Toldmyndigheden imødekom delvist ansøgningen med tilbagevirkende kraft fra den 9. januar 2015. BWF anmodede om yderligere forlængelse af tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2013, hvilket toldmyndigheden afslog.

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om EU-toldkodeksens artikel 211, stk. 2, finder anvendelse på ansøgningen om fornyelse af tilladelsen, selvom ansøgningen blev indgivet før den 1. maj 2016, hvor artiklen trådte i kraft. Hvis ikke, skal artikel 294, stk. 2, i forordning nr. 2454/93 fortolkes således, at betingelserne i stk. 3 også gælder for fornyelse af en bevilling i henhold til stk. 2.

Parternes argumenter

• BWF argumenterede for, at EU-toldkodeksens artikel 211 er en processuel bestemmelse, der skal anvendes med tilbagevirkende kraft.
• Toldmyndigheden anførte, at artikel 211 ikke finder anvendelse, og at betingelserne i artikel 294, stk. 3, i forordning nr. 2454/93 skal opfyldes for at opnå tilbagevirkende kraft.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 211, stk. 2, i EU-toldkodeksen ikke finder anvendelse på ansøgninger om fornyelse af tilladelser med tilbagevirkende kraft, der er indgivet før den 1. maj 2016, selvom afgørelsen træffes efter denne dato. Domstolen præciserede også, at artikel 294, stk. 2, i forordning nr. 2454/93 skal fortolkes således, at toldmyndighedernes udstedelse af en ny bevilling med tilbagevirkende kraft for transaktioner og varer af samme art som dem, der var genstand for den oprindelige bevilling, ikke er underlagt betingelserne i denne artikels stk. 3.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at artikel 211, stk. 2, indeholder materielle betingelser for meddelelse af en tilladelse med tilbagevirkende kraft, og at disse betingelser er afgørende for, om der består en toldskyld. Da de faktiske omstændigheder i hovedsagen fandt sted før den 1. maj 2016, skal sagen afgøres efter den tidligere lovgivning, dvs. forordning nr. 2454/93. Domstolen fremhævede desuden, at artikel 294, stk. 2, og 3, i forordning nr. 2454/93 regulerer forskellige situationer, og at betingelserne i stk. 3 ikke kan anvendes på fornyelse af tilladelser i henhold til stk. 2, da dette ville underminere den effektive virkning af stk. 2.

Retlige Principper

• Tidsmæssig anvendelse af nye regler: Domstolen sondrer mellem processuelle og materielle regler. Processuelle regler finder anvendelse på verserende sager, mens materielle regler som udgangspunkt kun finder anvendelse på fremtidige situationer, medmindre andet er fastsat.
• Materielle betingelser for toldsuspension: Betingelserne for at opnå toldsuspension med tilbagevirkende kraft er materielle, da de direkte påvirker eksistensen af en toldskyld.
• Fortolkning af EU-forordninger: EU-forordninger skal fortolkes i overensstemmelse med deres ordlyd, formål og opbygning. Særlige bestemmelser har forrang for generelle bestemmelser.
• Effektiv virkning (effet utile): En bestemmelse i EU-retten skal fortolkes således, at den ikke fratages sin effektive virkning.
• Særregler for tilbagevirkende kraft: Domstolen anerkender, at der kan gælde særregler for tilladelse af tilbagevirkende kraft, men disse skal fortolkes restriktivt.