Afgiftspligt på forsikringspræmier for skibe med midlertidig udflagning

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln vedrørende fortolkningen af artikel 2, litra d), andet led, i direktiv 88/357/EØF og artikel 46, stk. 2, i direktiv 92/49/EØF. Sagen drejer sig om afgiftspligt på forsikringspræmier for søgående skibe, der er registreret i Tyskland, men som midlertidigt fører en anden stats flag.

Parterne i sagen er The North of England P & I Association Ltd (P & I), et forsikringsselskab, og Bundeszentralamt für Steuern (BZS), den tyske skattemyndighed.

P & I anførte, at afgiften ikke skulle pålægges i Tyskland, da risikoen var placeret i flagstaten, mens BZS fastholdt, at afgiften var korrekt pålagt i Tyskland, hvor skibene var registreret.

Det centrale spørgsmål er, om »den medlemsstat, hvor risikoen består« skal fortolkes som registreringsstaten (hvor skibet er registreret med henblik på ejendomsret) eller flagstaten (hvis flag skibet fører).

Domstolen skulle afgøre, hvilken medlemsstat der har kompetence til at pålægge afgift på forsikringspræmierne i henhold til EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 46, stk. 2, første afsnit, i direktiv 92/49, sammenholdt med artikel 2, litra d), andet led, i direktiv 88/357, skal fortolkes således, at når forsikringsaftaler dækker risici ved driften af søgående skibe, der er registreret i en medlemsstats skibsregister, men fører en anden stats flag med en midlertidig udflagningstilladelse, skal den medlemsstat, hvor skibet er registreret (navnlig for at bevise ejendomsretten), anses for at være den medlemsstat, hvor registreringen er sket, og dermed den medlemsstat, hvor risikoen består. Denne stat har enekompetence til at pålægge afgift på forsikringspræmierne.

Retlige principper

• Definition af »den medlemsstat, hvor risikoen består«: Domstolen præciserer fortolkningen af dette begreb i relation til forsikring af søgående skibe.
• Dynamisk fortolkning: Afgørelsen fremhæver, at det er den medlemsstat, hvor skibet er registreret på tidspunktet for præmiebetalingen, der er afgørende.
• Undgåelse af konkurrencefordrejning: Domstolen understreger, at formålet med reglerne er at undgå konkurrencefordrejning mellem forsikringsselskaber i forskellige medlemsstater.
• Bekæmpelse af dobbeltbeskatning og afgiftsunddragelse: Afgørelsen sigter mod at sikre, at risikoen kun placeres i én medlemsstat for at undgå dobbeltbeskatning og afgiftsunddragelse.
• Konkrete og fysiske kriterier: Domstolen fremhæver, at placeringen af risikoen skal baseres på konkrete og fysiske kriterier, såsom skibsejerens tilknytning til registreringsstaten, snarere end juridiske konstruktioner som flagstatens midlertidige tilknytning.