Command Palette

Search for a command to run...

Fortolkning af begrebet "den medlemsstat, hvor risikoen består" ved forsikring af kontraktlige risici i forbindelse med virksomhedsovertagelse

Dato

16. januar 2019

Udsteder

Domstolen

Land

Finland

Dommer

EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Finland, Europa-Kommissionen

Dokument

Nøgleord

Præjudiciel forelæggelse Direktiv 2009/138/EF Solvens II Forsikringsvirksomhed Genforsikringsvirksomhed Risikoens beliggenhed Forsikringspræmieafgift Virksomhedsovertagelse Selskabsomdannelse Etableringssted Indirekte skatter Skatteansvar Garantiforsikring Erstatningsforsikring

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus (øverste forvaltningsdomstol, Finland) vedrørende fortolkningen af artikel 13 og 157 i Solvens II-direktivet (2009/138/EF). Sagen er anlagt af A Ltd, et forsikringsselskab etableret i Storbritannien, vedrørende beskatning af forsikringspræmier i forbindelse med virksomhedsovertagelser.

A Ltd udbyder forsikringer, der dækker risici i forbindelse med virksomhedsovertagelser, herunder garanti- og erstatningsforsikringer samt skatteansvarsforsikringer. Tvisten drejer sig om, hvorvidt beskatningsretten til forsikringspræmierne tilkommer Finland, når enten forsikringstageren eller målselskabet er en finsk juridisk person, og den anden part er en udenlandsk juridisk person.

Det centrale skatteudvalg i Finland fastslog, at der ikke skal betales skat af forsikringspræmierne i Finland, når A Ltd tilbyder forsikringer til et finsk aktieselskab, og målselskabet er en udenlandsk juridisk person, men at der skal betales skat, når A Ltd tilbyder forsikringer til en udenlandsk juridisk person, og målselskabet er et finsk aktieselskab.

A Ltd argumenterer for, at den stat, hvor risikoen består, skal bestemmes ud fra forsikringstagerens etableringsstat, mens Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (kontoret til varetagelse af de skattemodtagernes rettigheder, Finland) mener, at risikoen består for den koncern, som målselskabet tilhører, og at målselskabets etableringssted er en relevant tilknytningsfaktor.

Den forelæggende ret spørger Domstolen, om det er etableringsstaten for forsikringstageren eller staten, hvor målselskabet er beliggende, der skal anses for at være den medlemsstat, der er berettiget til at opkræve forsikringsafgiften. Desuden spørges der, om det har betydning, at forsikringen kun dækker det skattemæssige ansvar, som er opstået for målselskabet før virksomhedskøbet, eller om genstanden for virksomhedskøbet er aktierne eller et bestemt forretningsområde i målselskabet.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 157, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2009/138, sammenholdt med artikel 13, nr. 13), skal fortolkes således, at når et forsikringsselskab, der er etableret i en medlemsstat, udbyder en forsikring, som dækker kontraktlige risici i forbindelse med aktiernes værdi og grundlaget for den pris, køber betaler ved erhvervelsen af en virksomhed, er forsikringsaftalen udelukkende pålagt de indirekte skatter og skattelignende afgifter i den medlemsstat, hvor forsikringstageren er etableret.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at det afgørende er forsikringstagerens etableringssted, og ikke målselskabets, da forsikringen dækker den kontraktlige risiko for forsikringstageren.

Retlige principper

  • Den medlemsstat, hvor risikoen består: Afgørelsen præciserer fortolkningen af begrebet "den medlemsstat, hvor risikoen består" i henhold til Solvens II-direktivet (2009/138/EF), artikel 13, nr. 13).
  • Forsikringstagers etableringssted: Domstolen fastslår, at ved forsikring af kontraktlige risici i forbindelse med virksomhedsovertagelser er det forsikringstagerens etableringssted, der er afgørende for, hvilken medlemsstat der kan opkræve forsikringsafgift.
  • Konkret tilknytningsfaktor: Domstolen henviser til tidligere praksis (Kvaerner-dommen), hvor det fremhæves, at der skal være en konkret og fysisk tilknytningsfaktor til en bestemt medlemsstat for at afgøre, hvor risikoen består.
  • Harmonisering af skatter: Artikel 157 i direktivet har til formål at harmonisere reglerne for indirekte skatter og afgifter på forsikringsaftaler inden for EU.

Centrale EU-retlige principper

  • Fri udveksling af tjenesteydelser: Dommen understreger princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU, idet den fastlægger, hvilken medlemsstat der har ret til at opkræve forsikringsafgifter i grænseoverskridende situationer.
  • Solvens II-direktivet (2009/138/EF): Dommen fortolker specifikke bestemmelser i Solvens II-direktivet, der regulerer adgangen til og udøvelsen af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.
  • Artikel 157 i direktiv 2009/138: Denne artikel omhandler beskatning af forsikringsaftaler og fastslår, at forsikringspræmier beskattes i den medlemsstat, hvor risikoen består.
  • Artikel 13, nr. 13), litra d), ii), i direktiv 2009/138: Denne bestemmelse definerer "den medlemsstat, hvor risikoen består" som den medlemsstat, hvor forsikringstagerens etablerede forretningssted er beliggende, hvis forsikringstageren er en juridisk person.
  • Princippet om territorialitet: Dommen berører princippet om territorialitet i skatteretten, idet den afgrænser, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion til at beskatte forsikringspræmier.

Lignende afgørelser