For tidlig slåning af græsarealer og sanktioner under ELFUL-ordningen

Sagen omhandler en lettisk landbrugsbedrift, ZS "Plaukti", og Lauku atbalsta dienests (landdistrikternes støttetjeneste) vedrørende afslag på støtte til opretholdelse af biodiversiteten på græsarealer.

Plaukti ansøgte om arealbetaling og støtte til miljøvenligt landbrug for to arealer. Efter en kontrol blev det konstateret, at markerne var blevet slået for tidligt, hvilket ikke var i overensstemmelse med reglerne for støtte til biodiversitet.

Landdistrikternes støttetjeneste afslog herefter støtte for 2014, udelukkede Plaukti fra at modtage støtte og pålagde en nedsættelse af støtten på 1% på grund af manglende overholdelse af betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand.

Plaukti anfægtede afgørelsen uden held ved de lettiske domstole og indbragte sagen for Augstākā tiesa (øverste domstol), som forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De præjudicielle spørgsmål omhandlede fortolkningen af forordning nr. 65/2011 artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 18, stk. 1, litra a), forordning nr. 1698/2005 artikel 39, stk. 3, samt forordning nr. 73/2009 artikel 4 og 6. Spørgsmålene drejede sig om anvendelsen af sanktioner, proportionalitet og forholdet mellem obligatoriske minimumskrav og betingelser for miljøvenligt landbrug.

Centrale spørgsmål

• Finder artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, i forordning nr. 65/2011 anvendelse, når betingelserne for slåning ikke er opfyldt, men afgrødegruppen ikke er ændret?
• Kan både sanktionen i artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, og sanktionen i artikel 18, stk. 1, litra a), i forordning nr. 65/2011 pålægges for samme overtrædelse?
• Er artikel 4 og 6 i forordning nr. 73/2009 sammenholdt med artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005 til hinder for national lovgivning, der lader samme krav udgøre både et obligatorisk minimumskrav og en betingelse for betalinger for miljøvenligt landbrug?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, i forordning nr. 65/2011 ikke finder anvendelse, når en støtteansøger ikke har overholdt betingelserne for miljøvenligt landbrug vedrørende slåning, uden at afgrødegruppen er ændret.

Domstolen fastslår endvidere, at artikel 4 og 6 i forordning nr. 73/2009 sammenholdt med artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005 er til hinder for national lovgivning, der lader samme krav udgøre både et obligatorisk minimumskrav for god landbrugs- og miljømæssig stand og en betingelse for betalinger for miljøvenligt landbrug.

Domstolen understreger, at manglende overholdelse af forpligtelser til miljøvenligt landbrug medfører nedsættelse eller afslag af betalinger. Domstolen bemærker, at artikel 16 i forordning nr. 65/2011 omhandler nedsættelser og udelukkelser relateret til landbrugsarealers størrelse, hvor arealer med samme støttesats betragtes som én afgrødegruppe.

Domstolen fremhæver, at en for tidlig slåning uden ændring af afgrødegruppe ikke berettiger udelukkelse fra støtte i henhold til artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, i forordning nr. 65/2011. Denne fortolkning stemmer overens med formålet om at støtte bæredygtig udvikling af landdistrikterne og imødekomme samfundets behov for miljøtjenester.

Retlige Principper

• Miljøvenligt Landbrug: Betalinger for miljøvenligt landbrug ydes kun for forpligtelser, der går ud over de obligatoriske normer.
• Arealstøtte: Nedsættelser og udelukkelser i forbindelse med arealstørrelse er reguleret i artikel 16 i forordning nr. 65/2011.
• Proportionalitet: Sanktioner skal være proportionale med den begåede overtrædelse.
• God Landbrugs- og Miljømæssig Stand: Medlemsstaterne skal sikre, at al landbrugsjord holdes i god stand, og minimumskrav skal være i overensstemmelse med bilag III til forordning nr. 73/2009.
• Forbud mod Dobbeltregulering: Samme krav kan ikke både udgøre et obligatorisk minimumskrav og en betingelse for miljøvenlige betalinger.

Domstolen fortolker artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, i forordning nr. 65/2011 og fastslår, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, når en støtteansøger har overtrådt betingelserne for slåning uden at ændre afgrødegruppen. Domstolen fortolker også artikel 4 og 6 i forordning nr. 73/2009 sammenholdt med artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005 og fastslår, at disse bestemmelser er til hinder for national lovgivning, der lader samme krav udgøre både et obligatorisk minimumskrav og en betingelse for miljøvenlige betalinger.