Gyldigheden af antidumpingtold på folie af aluminium: Adgang til domstolsprøvelse og annullationssøgsmål
Dato
9. marts 2021
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
Italien, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf vedrørende gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/271, der udvider antidumpingtolden på visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina til også at omfatte let ændrede typer folie.
Sagen er anlagt af Von Aschenbach & Voss GmbH (VA&V) mod Hauptzollamt Duisburg vedrørende betaling af antidumpingtold pålagt som følge af import af folie af aluminium fra Kina. VA&V anfægter gyldigheden af gennemførelsesforordningen og hævder, at den er i strid med grundforordningen.
Finanzgericht Düsseldorf har forelagt tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:
- Er forordningen ugyldig, fordi den udvider antidumpingtolden til omformningsfolie af aluminium og kun tillader fritagelse under visse betingelser?
- Er forordningen ugyldig, fordi Kommissionens antagelse om, at 80% af de undersøgte varer var let ændrede, er utilstrækkeligt begrundet?
- Er forordningen ugyldig, fordi Kommissionen ikke undersøgte det endelige anvendelsesformål for den importerede aluminiumsfolie i EU?
Kommissionen argumenterer for, at anmodningen om præjudiciel afgørelse bør afvises, da VA&V ikke har anlagt annullationssøgsmål mod forordningen ved EU-Domstolen.
Domstolen behandler spørgsmålet om, hvorvidt VA&V havde mulighed for at anlægge annullationssøgsmål mod forordningen, og om selskabet derfor er afskåret fra at anfægte gyldigheden i en national retssag.
Afgørelse
Domstolen afviser anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf. Domstolen begrunder afvisningen med, at Von Aschenbach & Voss GmbH (VA&V) uden tvivl havde mulighed for at anlægge annullationssøgsmål ved EU-Domstolen inden for de fastsatte frister, men undlod at gøre dette. Da VA&V havde denne mulighed, kan selskabet ikke efterfølgende påberåbe sig ugyldigheden af den omtvistede forordning i en national retssag.
Begrundelse
Domstolen fremhæver, at retten til at påberåbe sig en EU-retsakts ugyldighed i en national retssag kan betinges af, at den pågældende part ikke har udnyttet sin ret til at anlægge direkte annullationssøgsmål ved EU-Domstolen. Dette gælder dog kun, hvis det er utvivlsomt, at parten havde adgang til annullationssøgsmål.
I denne sag fastslår Domstolen, at VA&V var umiddelbart berørt af den omtvistede forordning, da den direkte påvirkede selskabets retsstilling ved at danne grundlag for pålæggelsen af antidumpingtold. Domstolen finder også, at VA&V var individuelt berørt, da selskabet deltog aktivt i undersøgelsen, og Kommissionen specifikt vurderede, hvorvidt VA&V kunne fritages for tolden.
Da VA&V uden tvivl havde mulighed for at anlægge annullationssøgsmål, men ikke gjorde det inden for fristen, kan selskabet ikke nu påberåbe sig forordningens ugyldighed i den nationale retssag. Derfor afvises anmodningen om præjudiciel afgørelse.
Principper om individuel og umiddelbar berøring
- Umiddelbar berøring: En virksomhed er umiddelbart berørt af en EU-retsakt, hvis retsakten direkte påvirker virksomhedens retsstilling uden yderligere implementering.
- Individuel berøring: En virksomhed er individuelt berørt, hvis visse egenskaber er særlige for virksomheden og kendetegner den i forhold til alle andre.
Adgang til domstolsprøvelse
- Retten til effektiv domstolsbeskyttelse indebærer, at en virksomhed som udgangspunkt har ret til at anfægte gyldigheden af en EU-retsakt, der berører den.
- Denne ret kan dog være begrænset, hvis virksomheden havde mulighed for at anlægge annullationssøgsmål ved EU-Domstolen, men undlod at gøre det.
Betydning for EU-retten
- Afgørelsen bekræfter princippet om, at en virksomhed ikke kan omgå fristerne for annullationssøgsmål ved at anfægte gyldigheden af en EU-retsakt i en national retssag, hvis virksomheden havde mulighed for at anlægge annullationssøgsmål ved EU-Domstolen.
- Dommen understreger vigtigheden af, at virksomheder, der er direkte og individuelt berørt af en EU-retsakt, udnytter deres mulighed for at anlægge annullationssøgsmål inden for de fastsatte frister.
Lignende afgørelser