Omkostninger ved kreditforlængelse omfattet af begrebet "samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten"

Sagen omhandler en lettisk virksomhed, SIA "Soho Group", der var blevet pålagt en bøde af det lettiske center for beskyttelse af forbrugerrettigheder (Patērētāju tiesību aizsardzības centrs) for at overtræde forbrugerbeskyttelsesloven. Overtrædelsen bestod i, at Soho Group tilbød kreditaftaler, hvor omkostningerne ved forlængelse af lånets løbetid ikke var i overensstemmelse med lovens krav.

Sagen drejer sig om fortolkningen af artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler, nærmere bestemt begrebet "samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten". Det centrale spørgsmål er, om omkostninger forbundet med en eventuel forlængelse af kreditten skal medregnes i de samlede omkostninger, når muligheden for forlængelse er en del af den oprindelige kreditaftale.

Soho Group argumenterede for, at omkostningerne til forlængelse ikke kunne medregnes, da forlængelsen ikke var sikker på tidspunktet for aftalens indgåelse. Center for beskyttelse af forbrugerrettigheder mente derimod, at omkostningerne skulle medregnes, da forlængelsen var en integreret del af aftalen.

Augstākā tiesa (Senāts) (øverste domstol, Letland) forelagde sagen for EU-Domstolen for at få en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af direktiv 2008/48/EF.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at begrebet "samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten" i direktiv 2008/48 omfatter omkostninger til forlængelse af en kredit, når:

• De konkrete vilkår for forlængelsen, inklusive løbetiden, er en del af aftalen mellem långiver og låntager.
• Långiveren har kendskab til disse omkostninger.

Domstolen understregede, at denne fortolkning sikrer forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed, da forbrugerne skal have et klart overblik over alle omkostninger forbundet med kreditten, inklusive potentielle forlængelser.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Direktivets ordlyd: Artikel 3, litra g), definerer "samlede omkostninger" bredt og udtømmende.
• Formålet med direktivet: At sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og et velfungerende indre marked for forbrugerkredit.
• Sammenhængen mellem begreber: "Samlede omkostninger", "samlet kreditbeløb" og "samlet beløb, der skal betales af forbrugeren" er indbyrdes forbundne og skal fortolkes i sammenhæng.
• Effektiv virkning: En snæver fortolkning ville undergrave direktivets formål og give långivere mulighed for at skjule omkostninger.

Centrale EU-retlige principper

• Autonom EU-retlig fortolkning: Begreber i EU-direktiver skal fortolkes ensartet i hele Unionen.
• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke undergrave EU-rettens effektive virkning.
• Forbrugerbeskyttelse: EU-retten skal fortolkes for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
• Harmonisering: Direktiv 2008/48 tilsigter at harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes lovgivning om forbrugerkreditaftaler.

Anvendelse af principperne

Domstolen anvendte disse principper til at fastslå, at begrebet "samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten" skal fortolkes bredt for at inkludere omkostninger til kreditforlængelse, når disse er en del af den oprindelige aftale og långiveren har kendskab til dem. Dette sikrer, at forbrugerne har et fuldt overblik over de samlede omkostninger og kan træffe informerede beslutninger.