Fortolkning af direktiv 2008/48 og 93/13: Renteuafhængige kreditomkostninger og urimelige kontraktvilkår

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich (Polen) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår og direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler.

Sagen drejer sig om to tvister mellem Mikrokasa S.A. og Revenue Niestandaryzowany Sekurytyzacyjny Fundusz Inwestycyjny Zamknięty (herefter »Revenue«) og XO vedrørende krav om betaling af forfaldne beløb i henhold til to forbrugerkreditaftaler.

Den forelæggende ret rejser spørgsmål om, hvorvidt en national lovgivning, der indfører begrebet »renteuafhængige kreditomkostninger«, er forenelig med direktiv 2008/48, samt om direktiv 93/13 finder anvendelse på vilkår, der overholder de nationale bestemmelser om de tilladte maksimale omkostninger.

Domstolen fastslår, at direktiv 2008/48 ikke er til hinder for en national bestemmelse, der foreskriver en beregningsmetode for de maksimale renteuafhængige kreditomkostninger, forudsat at denne lovgivning ikke indfører yderligere oplysningsforpligtelser. Domstolen fastslår endvidere, at et kontraktvilkår, der fastsætter de samlede renteuafhængige kreditomkostninger under hensyn til et nationalt fastsat loft, ikke er udelukket fra direktiv 93/13's anvendelsesområde.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 3, litra g), artikel 10, stk. 2, og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/48 fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse, der foreskriver en beregningsmetode for de maksimale renteuafhængige kreditomkostninger, som en forbruger kan pålægges, forudsat at denne lovgivning ikke indfører yderligere oplysningsforpligtelser vedrørende disse omkostninger i forhold til forpligtelserne i artikel 10, stk. 2.
2. Artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at et kontraktvilkår, der fastsætter de samlede renteuafhængige kreditomkostninger under hensyn til et nationalt fastsat loft, uden nødvendigvis at tage hensyn til de reelt afholdte omkostninger, ikke er udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Harmonisering af forbrugerkredit: Direktiv 2008/48 har til formål at harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes lovgivning om forbrugerkreditaftaler.
• Begrebet samlede kreditomkostninger: Direktivets artikel 3, litra g), definerer de samlede kreditomkostninger bredt som alle omkostninger, inklusive renter, gebyrer og andre honorarer, som forbrugeren skal betale.
• National regulering: Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der regulerer kreditgiveres virksomhed, for at sikre gennemsigtighed og stabilitet, så længe disse ikke er i strid med de harmoniserede områder i direktivet.
• Undtagelse for lovbestemte vilkår: Artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 undtager kontraktvilkår, der afspejler love eller bindende administrative bestemmelser, fra direktivets anvendelsesområde. Denne undtagelse skal fortolkes restriktivt.
• National ret til at fastsætte lofter: Direktiv 2008/48 er ikke til hinder for nationale bestemmelser, der fastsætter et loft over renteuafhængige kreditomkostninger, forudsat at disse ikke indfører yderligere oplysningsforpligtelser.
• Effektiv forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilsigter at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og et velfungerende indre marked for forbrugerkredit.