Arbejdstid og hvileperiode: Flere arbejdskontrakter med samme arbejdsgiver

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Bucureşti (retten i første instans i Bukarest, Rumænien) vedrørende fortolkningen af artikel 2, nr. 1, artikel 3 og artikel 6, litra b, i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Academia de Studii Economice din Bucureşti (ASE) er part i en tvist med Organismul Intermediar pentru Programul Operaţional Capital Uman – Ministerul Educaţiei Naţionale (OI POCU MEN) vedrørende en finansiel korrektion, som OI POCU MEN har fastsat på grund af ASE’s manglende overholdelse af det maksimale antal arbejdstimer pr. dag for visse ansatte.

De centrale spørgsmål er, om begrebet »arbejdstid« i direktiv 2003/88 skal forstås i relation til en enkelt kontrakt eller alle kontrakter, som en arbejdstager har med den samme arbejdsgiver, og om medlemsstaternes forpligtelser vedrørende minimumshvileperioder skal fortolkes i relation til en enkelt kontrakt eller alle kontrakter.

ASE anfægtede den finansielle korrektion og hævdede, at reglerne om maksimal arbejdstid og minimumshvileperiode skulle anvendes på hver enkelt arbejdskontrakt isoleret set.

OI POCU MEN afviste klagen og henviste til direktiv 2003/88, som de mente fastsatte en grænse for den daglige arbejdstid, der ikke kunne fraviges ved at opdele arbejdstiden på flere kontrakter.

Domstolen skulle tage stilling til, om direktivets bestemmelser om arbejdstid og hvileperioder skal anvendes pr. kontrakt eller pr. arbejdstager, når en arbejdstager har flere kontrakter med den samme arbejdsgiver.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at når en arbejdstager har flere arbejdskontrakter med den samme arbejdsgiver, skal den daglige minimumshvileperiode, som er fastsat i artikel 3, anvendes på disse kontrakter samlet set og ikke på de enkelte kontrakter hver for sig.

Domstolen afviser at begrænse dommens tidsmæssige virkninger, idet der ikke er fremlagt tilstrækkelige beviser for god tro eller risiko for alvorlige forstyrrelser.

Centrale EU-retlige principper

• Beskyttelse af arbejdstageres sikkerhed og sundhed:
  • Domstolen understreger, at retten til hvileperioder er en grundlæggende rettighed, der er beskyttet af EU-retten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
• Fortolkning af EU-direktiver:
  • EU-retlige bestemmelser skal fortolkes i lyset af deres ordlyd, sammenhæng og formål.
• Arbejdstidsdirektivets formål:
  • Direktiv 2003/88 har til formål at fastsætte minimumsforskrifter for at forbedre arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår gennem harmonisering af nationale bestemmelser om arbejdstid.
• Princippet om EU-rettens effektive virkning:
  • Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten får fuld virkning, og at nationale bestemmelser fortolkes i overensstemmelse hermed.
• Arbejdstagerens status som svag part:
  • Arbejdstageren anses for at være den svage part i et ansættelsesforhold, og EU-retten beskytter arbejdstageren mod misbrug fra arbejdsgiverens side.
• Begrænsning af undtagelser:
  • Undtagelser fra arbejdstidsdirektivet skal fortolkes restriktivt for at sikre direktivets formål.