Fortolkning af begrebet "fuldbyrdende judiciel myndighed" i forbindelse med europæisk arrestordre

Sagen omhandler fortolkningen af rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre, særligt begrebet "den fuldbyrdende judicielle myndighed". Den er rejst i forbindelse med en straffesag mod AZ i Belgien, efter at AZ var blevet overgivet fra Nederlandene.

AZ blev i Belgien retsforfulgt og dømt for dokumentfalsk og bedrageri, både forhold omfattet af den oprindelige europæiske arrestordre og en supplerende arrestordre. Anklagemyndigheden i Amsterdam havde givet samtykke til retsforfølgning for de forhold, der var omfattet af den supplerende arrestordre.

Den forelæggende ret, Hof van beroep te Brussel, rejser spørgsmål om, hvorvidt anklagemyndigheden i Amsterdam kan anses for en "fuldbyrdende judiciel myndighed" i rammeafgørelsens forstand, og dermed gyldigt kunne give samtykke til retsforfølgning for de yderligere forhold.

Domstolen fastslår, at begrebet "fuldbyrdende judiciel myndighed" er et selvstændigt EU-retligt begreb, der omfatter myndigheder, som deltager i strafferetsplejen og handler uafhængigt. Dog kan en anklagemyndighed, der kan modtage individuelle instrukser fra den udøvende magt, ikke anses for en "fuldbyrdende judiciel myndighed".

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Begrebet »den fuldbyrdende judicielle myndighed« i artikel 6, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584 udgør et selvstændigt EU-retligt begreb. Det omfatter myndigheder i en medlemsstat, som deltager i strafferetsplejen, handler uafhængigt ved fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, og udøver deres funktioner inden for en procedure, der overholder kravene om effektiv domstolsbeskyttelse.

2. Artikel 6, stk. 2, artikel 27, stk. 3, litra g), og artikel 27, stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at anklagemyndigheden i en medlemsstat, der deltager i retsplejen, men kan modtage individuelle instrukser fra den udøvende magt, ikke udgør en »fuldbyrdende judiciel myndighed«.

Retlige Principper

• Princippet om gensidig anerkendelse: Rammeafgørelsen bygger på gensidig anerkendelse af retsafgørelser, men forudsætter overholdelse af grundlæggende rettigheder og retsprincipper.
• Effektiv domstolsbeskyttelse: Afgørelser om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre skal underkastes tilstrækkelig kontrol, hvilket indebærer, at en judiciel myndighed skal træffe afgørelse om overgivelse.
• Specialitetsreglen: En person, der er overgivet, kan som udgangspunkt ikke retsforfølges for andre lovovertrædelser end dem, der lå til grund for overgivelsen. Undtagelse kræver samtykke fra den fuldbyrdende judicielle myndighed.
• Begrebet "judiciel myndighed": Dette begreb omfatter ikke kun domstole, men også andre myndigheder, der deltager i strafferetsplejen, forudsat at de er uafhængige og ikke underlagt ekstern styring, særligt fra den udøvende magt.