Gyldigheden af en europæisk arrestordre udstedt af en anklagemyndighed underlagt instruktion

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammergericht Berlin vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre. Sagen er opstået i forbindelse med fuldbyrdelsen i Tyskland af en europæisk arrestordre udstedt af Staatsanwaltschaft Wien (anklagemyndigheden i Wien) mod NJ.

• Parter: NJ mod Generalstaatsanwaltschaft Berlin.
• Baggrund: Anklagemyndigheden i Wien har indledt strafforfølgning mod NJ for bl.a. kommercielt tyveri. Anklagemyndigheden udstedte en europæisk arrestordre mod NJ, som blev bevilliget af Landesgericht Wien.
• Centrale spørgsmål: Kan en anklagemyndighed, der er underlagt instruktioner, gyldigt udstede en europæisk arrestordre, hvis afgørelsen er underlagt en omfattende domstolsprøvelse?
• Forelæggende rets tvivl: Kammergericht Berlin er i tvivl om, hvorvidt anklagemyndigheden i Wien kan kvalificeres som en "judiciel myndighed", da den er underlagt individuel styring fra den udøvende magt.
• Den forelæggende rets argumentation: Til forskel fra tidligere sager udsteder de østrigske anklagemyndigheder ikke automatisk en europæisk arrestordre, da den skal bevilliges af en domstol, der efterprøver lovligheden og proportionaliteten.
• Præjudicielt spørgsmål: Er en anklagemyndigheds afhængighed af instruktioner til hinder for, at den gyldigt kan udstede en europæisk arrestordre, også i tilfælde, hvor denne afgørelse er underlagt en omfattende domstolsprøvelse forud for fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at begrebet "europæisk arrestordre" i artikel 1, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 omfatter arrestordrer udstedt af en medlemsstats anklagemyndigheder, selv hvis disse risikerer at være underlagt direkte eller indirekte instruktion fra den udøvende magt (f.eks. en justitsminister). Dette gælder dog kun, hvis arrestordren for at kunne fremsendes skal godkendes af en domstol. Domstolen skal uafhængigt og objektivt kontrollere, om betingelserne for udstedelsen er opfyldt, og om arrestordren er forholdsmæssig. Domstolens afgørelse skal være selvstændig og gøre arrestordren endelig.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Ordningen for den europæiske arrestordre er baseret på gensidig anerkendelse og tillid mellem medlemsstaterne.
• Artikel 1, stk. 1, definerer den europæiske arrestordre som en retsafgørelse, der skal fuldbyrdes i overensstemmelse med rammeafgørelsen.
• Afgørelser om udstedelse af en europæisk arrestordre skal nyde alle passende garantier, især dem der følger af de grundlæggende rettigheder.
• Formålet med rammeafgørelsen er at erstatte traditionelle samarbejdsrelationer med en forenklet ordning for direkte overgivelse mellem judicielle myndigheder.
• Den eftersøgte person har krav på processuelle garantier og grundlæggende rettigheder, som skal sikres af den judicielle myndighed i den udstedende medlemsstat.
• Udstedelsen af en europæisk arrestordre kan gribe ind i den berørte persons frihedsret, hvorfor en afgørelse, der opfylder kravene om effektiv domstolsbeskyttelse, skal træffes.
• Kontrollen skal varetages objektivt under hensyntagen til al dokumentation, og der skal findes regler, der udelukker risikoen for ekstern instruktion.
• Den østrigske anklagemyndighed er underlagt instruktioner fra justitsministeren, men den europæiske arrestordre skal bevilges af en domstol, som kontrollerer lovligheden og proportionaliteten.
• Afgørelsen om at udstede en europæisk arrestordre skal anses for at opfylde kravene om objektiv og uafhængig kontrol.

Centrale EU-retlige principper

• Gensidig anerkendelse: Medlemsstaterne skal anerkende hinandens retsafgørelser.
• Gensidig tillid: Medlemsstaterne har tillid til, at deres respektive retsordener yder en effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.
• Effektiv domstolsbeskyttelse: Afgørelser, der griber ind i grundlæggende rettigheder, skal underlægges domstolskontrol.
• Uafhængighed: Judicielle myndigheder skal være uafhængige og objektive.
• Proportionalitet: Indgreb i grundlæggende rettigheder skal være forholdsmæssige.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at selvom en anklagemyndighed er underlagt instruktion fra den udøvende magt, kan en europæisk arrestordre udstedt af denne myndighed være gyldig, hvis en domstol uafhængigt og objektivt kontrollerer og godkender arrestordren. Dette sikrer, at principperne om gensidig anerkendelse, effektiv domstolsbeskyttelse og proportionalitet overholdes.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer betingelserne for, hvornår en europæisk arrestordre kan anses for gyldig, selvom den er udstedt af en anklagemyndighed, der er underlagt instruktion fra den udøvende magt. Den understreger vigtigheden af domstolskontrol for at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper i EU-retten.