Afspilning af fonogrammer på hotelværelser udgør "kommunikation til offentligheden"
Dato
14. marts 2012
Udsteder
Domstolen
Land
Irland
Dommer
EU-medlemsstater, Irland, Grækenland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en tvist mellem Phonographic Performance (Ireland) Limited (PPL) og Irland vedrørende betaling af vederlag for afspilning af fonogrammer på hotelværelser.
PPL anlagde sag mod Irland med påstand om, at den irske stat havde tilsidesat EU-retten ved at undtage hoteller fra at betale vederlag for afspilning af fonogrammer via radio og tv på hotelværelserne.
High Court (Commercial Division) forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af direktiv 2006/115/EF, særligt artikel 8 og 10, vedrørende begreberne "bruger", "kommunikation til offentligheden" og "privat brug".
Centrale spørgsmål
- Er en hotelejer, der stiller radio og tv til rådighed på værelserne, en "bruger", der foretager "kommunikation til offentligheden"?
- Er medlemsstaterne forpligtet til at sikre et rimeligt vederlag til rettighedshavere i denne situation?
- Kan medlemsstaterne undtage hoteller fra vederlagspligten under henvisning til "privat brug"?
Domstolens vurdering
Domstolen fastslår, at en hotelejer, der stiller radio og tv til rådighed på værelserne, er en "bruger", der foretager "kommunikation til offentligheden". Hotelgæster udgør en "offentlighed", og hotelejerens handling er afgørende for, at gæsterne får adgang til de beskyttede værker. Undtagelsen om "privat brug" kan ikke anvendes i denne situation, da der er tale om kommerciel udnyttelse. Hotelejerne er derfor forpligtet til at betale et rimeligt vederlag.
Afgørelse
Domstolen fastslår, at en hotelejer, der stiller fjernsyn og radio til rådighed på hotelværelserne og overfører et signal hertil, er en "bruger", der foretager "kommunikation til offentligheden" af et fonogram i henhold til direktiv 2006/115/EF.
Domstolen fastslår yderligere, at en hotelejer, der stiller fjernsyn og radio til rådighed på hotelværelserne og overfører et signal hertil, er forpligtet til at betale et rimeligt vederlag for afspilningen af et radio-/fjernsynsudsendt fonogram, ud over det vederlag, der betales af radio-/fjernsynsvirksomheden.
Domstolen fastslår også, at en hotelejer, der stiller andre apparater end fjernsyn og radio samt fonogrammer til rådighed, er en "bruger", der foretager "kommunikation til offentligheden". Hotelejeren er derfor forpligtet til at betale et rimeligt vederlag for overføringen af fonogrammerne.
Endelig fastslår Domstolen, at artikel 10, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/115 ikke giver medlemsstaterne mulighed for at fritage en hotelejer, der foretager "kommunikation til offentligheden" af et fonogram, for pligten til at betale vederlag.
Retlige Principper
- Begrebet "kommunikation til offentligheden": Domstolen præciserer, at dette begreb omfatter enhver form for overførsel af et værk til et publikum, der ikke var tiltænkt ved den oprindelige tilladelse til overførsel.
- Brugerens rolle: En aktør, der bevidst giver adgang til beskyttede værker, spiller en afgørende rolle og betragtes som en "bruger".
- Offentlighedens karakter: Hotelgæster udgør en ubestemt og betydelig gruppe, der betragtes som en "offentlighed".
- Vederlagspligt: En hotelejer, der foretager "kommunikation til offentligheden", er forpligtet til at betale et rimeligt vederlag, uanset om radio-/tv-stationen allerede har betalt.
- Undtagelsen om "privat brug": Denne undtagelse kan ikke anvendes i tilfælde af "kommunikation til offentligheden", da dette er en kommerciel udnyttelse af værket.
- Harmonisering af ophavsret: Domstolen understreger behovet for en høj grad af beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder for at sikre et rimeligt vederlag til rettighedshavere.
Lignende afgørelser