Command Palette

Search for a command to run...

Social sikring: Ligestilling af faktiske forhold ved beregning af alderspension for vandrende arbejdstagere

Dato

11. marts 2020

Udsteder

Domstolen

Land

Frankrig

Dommer

Tjekkiet, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Frankrig

Dokument

Nøgleord

Social sikring Vandrende arbejdstagere Forordning 883/2004 Ligestilling af faktiske forhold Alderspension Handicapydelse Familieydelse Præjudiciel afgørelse EU-ret Sociale sikringsordninger Invaliditetsgrad Kompetent medlemsstat Beskæftigelsesperiode Forsikringsperiode

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation (Frankrig) vedrørende fortolkningen af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Sagen drejer sig om SJ, en fransk statsborger bosiddende i Tyskland, som har modtaget en tysk ydelse til integration af et handicappet barn. SJ ansøgte om forhøjelse af sin franske alderspension med henvisning til, at hun har opfostret et handicappet barn. Caisse d’assurance retraite et de la santé au travail d’Alsace-Moselle (Carsat) afslog ansøgningen med den begrundelse, at den tyske ydelse ikke er omfattet af forordning 883/2004, og at SJ's barn ikke opfylder de franske kriterier for handicap.

Cour de cassation forelagde herefter to spørgsmål for EU-domstolen:

  • Er den tyske ydelse omfattet af det materielle anvendelsesområde for forordning 883/2004?
  • Hvis ja, er den franske ydelse og den tyske ydelse tilsvarende ydelser i henhold til artikel 5, litra a), i forordning 883/2004?

Carsat argumenterede for, at den tyske ydelse ikke er omfattet af forordningen, og at SJ's barn ikke opfylder de franske kriterier for handicap. Dette kan potentielt føre til omvendt forskelsbehandling af forsikrede, der kun er omfattet af den franske ordning.

Den franske regering, den tjekkiske regering, den tyske regering og Europa-Kommissionen har afgivet indlæg i sagen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at den tyske ydelse til integration af børn og unge med mentale handicap ikke er en social sikringsydelse omfattet af forordning 883/2004, artikel 3. Derfor falder den uden for forordningens materielle anvendelsesområde.

Domstolen præciserede, at den franske ydelse (børnepasningsbidrag til et handicappet barn) og den tyske ydelse ikke kan anses for at være ydelser af tilsvarende karakter i henhold til forordningens artikel 5, litra a.

Domstolen fastslog, at princippet om ligestilling af faktiske forhold, som er lovfæstet i artikel 5, litra b), finder anvendelse i sager som den foreliggende. Det er de kompetente franske myndigheders ansvar at afgøre, om de nødvendige begivenheder eller forhold er indtrådt. Disse myndigheder skal tage hensyn til forhold, der er indtrådt i Tyskland, som om de var indtrådt i Frankrig.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at den tyske ydelse ikke tildeles på baggrund af objektive kriterier, men efter en individuel og skønsmæssig vurdering af barnets behov. Ydelsen er heller ikke opført i bilag X til forordningen, som omhandler særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser.

Domstolen henviste til princippet om ligestilling af faktiske forhold, som indebærer, at en medlemsstat skal tage hensyn til forhold eller begivenheder, der er indtrådt i en anden medlemsstat, som om de var indtrådt på dens eget område. Dette princip skal sikre, at vandrende arbejdstagere ikke stilles ringere på grund af forhold, der er indtrådt i en anden medlemsstat.

Domstolen understregede, at de franske myndigheder ved vurderingen af invaliditetsgraden ikke udelukkende kan anvende de franske kriterier, men skal tage hensyn til alle relevante forhold, herunder lægeerklæringer og behandlingshistorik fra Tyskland. Myndighederne skal overholde proportionalitetsprincippet og sikre, at ligestilling af faktiske forhold ikke fører til urimelige resultater.

Centrale EU-retlige principper

  • Princippet om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold: Dette princip, som er lovfæstet i artikel 5 i forordning 883/2004, indebærer, at medlemsstaterne skal behandle ydelser, indtægter og faktiske forhold, der er erhvervet eller indtrådt i andre medlemsstater, på samme måde som tilsvarende ydelser, indtægter og faktiske forhold, der er erhvervet eller indtrådt på deres eget område.

  • Princippet om forbud mod forskelsbehandling: Dette princip, som er et grundlæggende princip i EU-retten, indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.

  • Proportionalitetsprincippet: Dette princip indebærer, at en foranstaltning ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål. I denne sag betyder det, at ligestilling af faktiske forhold ikke må føre til urimelige resultater.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvendte princippet om ligestilling af faktiske forhold til at fastslå, at de franske myndigheder skal tage hensyn til den tyske ydelse og de forhold, der har begrundet tildelingen af denne ydelse, ved vurderingen af, om SJ har ret til forhøjelse af sin franske alderspension. Domstolen understregede, at de franske myndigheder ikke udelukkende kan anvende de franske kriterier for invaliditet, men skal tage hensyn til alle relevante forhold fra Tyskland.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter og præciserer anvendelsen af princippet om ligestilling af faktiske forhold i forbindelse med koordinering af sociale sikringsordninger. Dommen understreger, at medlemsstaterne skal tage hensyn til forhold, der er indtrådt i andre medlemsstater, for at sikre, at vandrende arbejdstagere ikke stilles ringere. Dommen bidrager til at sikre en mere effektiv og retfærdig koordinering af sociale sikringsordninger i EU.

Lignende afgørelser