Statsstøtte: Forældelsesfrist for tilbagesøgning af ulovlig støtte og renter

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra (Portugal) vedrørende fortolkningen af artikel 16, stk. 2 og 3, og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 om statsstøtte.

Nelson Antunes da Cunha Lda var blevet pålagt at tilbagebetale ulovlig støtte efter en afgørelse fra Europa-Kommissionen. Selskabet gjorde indsigelse og henviste til nationale forældelsesfrister.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om den tiårige forældelsesfrist i EU-retten kun gælder i forholdet mellem EU og medlemsstaten, eller også i forholdet mellem staten og støttemodtageren. Desuden spurgte retten, om EU-retten er til hinder for, at nationale forældelsesfrister anvendes på tilbagesøgning af renter.

Baggrund

• Kommissionen vedtog i 1999 en beslutning om, at en portugisisk støtteordning var uforenelig med fællesmarkedet, og krævede tilbagesøgning af ulovlig støtte.
• IFAP (Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas IP) krævede efterfølgende, at Nelson Antunes da Cunha tilbagebetalte den ulovlige støtte.
• Nelson Antunes da Cunha gjorde indsigelse og henviste til en national forældelsesfrist på fem år for renter.

Centrale spørgsmål

• Finder den tiårige forældelsesfrist i forordning 2015/1589 anvendelse i forholdet mellem medlemsstaten og støttemodtageren?
• Er EU-retten til hinder for, at en kortere national forældelsesfrist anvendes på tilbagesøgning af renter?

Parternes argumenter

• Nelson Antunes da Cunha: Tilbagebetalingsforpligtelsen er forældet efter national ret.
• IFAP: Den nationale forældelsesfrist bør ikke hindre en effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelse.
• Kommissionen: EU-retten kræver en effektiv tilbagesøgning af ulovlig støtte, inklusive renter.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 17, stk. 1, i forordning 2015/1589 skal fortolkes således, at den tiårige forældelsesfrist for Kommissionens beføjelser til tilbagesøgning af støtte kun gælder i forholdet mellem Kommissionen og den medlemsstat, der er adressat for afgørelsen.
2. Artikel 16, stk. 2, i forordning 2015/1589, omfatter renter på støtte, der skal tilbagebetales, og effektivitetsprincippet i stk. 3, og skal fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af en national forældelsesfrist, hvis den er udløbet enten før Kommissionens afgørelse om ulovlighed eller primært på grund af nationale myndigheders forsinkelse i fuldbyrdelsen af afgørelsen.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke gøre det praktisk umuligt at gennemføre EU-retten.
• Retssikkerhed: Forældelsesfrister skal sikre retssikkerhed, men dette skal afvejes mod hensynet til at undgå konkurrenceforvridning.
• Tilbagesøgning af statsstøtte: Ulovlig statsstøtte skal tilbagesøges for at genoprette konkurrencevilkårene.
• Berettigede forventninger: Støttemodtagere kan normalt ikke have en berettiget forventning om, at støtte er lovlig, hvis den er ydet uden forudgående anmeldelse til Kommissionen.
• Kommissionens kontrolbeføjelser: Kommissionen har beføjelse til at kræve tilbagesøgning af ulovlig støtte inden for en tiårig frist, uanset nationale forældelsesfrister.

Domstolen understregede, at medlemsstaterne skal sikre en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelser om tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte. Nationale forældelsesfrister må ikke hindre dette.