Forældelse af krav på renter af uberettiget udbetalte eksportrestitutioner

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Melun (Frankrig) vedrørende fortolkningen af forordning nr. 2988/95 om beskyttelse af EU's finansielle interesser.

• Parter: Glencore Céréales France mod Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer).
• Baggrund: Sagen drejer sig om betaling af renter af eksportrestitutioner, som Glencore uberettiget har oppebåret. FranceAgriMer krævede renter af Glencore for støttebeløb, som selskabet uberettiget havde modtaget.
• Centrale spørgsmål: Finder forældelsesfristen i forordning nr. 2988/95 anvendelse på inddrivelse af rentekrav? Udgør rentekrav en »vedvarende eller gentagen uregelmæssighed«? Hvornår begynder forældelsesfristen at løbe? Kan en længere national forældelsesfrist anvendes?
• Hovedargumenter: Glencore anførte, at fristen for inddrivelse af renter var forældet. FranceAgriMer mente, at rentekrav var en følge af en vedvarende uregelmæssighed, og at forældelsesfristen derfor ikke var udløbet.
• Væsentlige forhold: Domstolen skulle tage stilling til, om forældelsesfristen i forordning nr. 2988/95 finder anvendelse på inddrivelse af rentekrav, og hvordan denne frist skal beregnes. Domstolen skulle også vurdere, om en længere national forældelsesfrist kan anvendes.

Afgørelse

• Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 finder anvendelse på inddrivelse af rentekrav som dem i hovedsagen, der er forfaldne i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 3665/87 og artikel 5a i forordning nr. 3002/92.
• Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95 fortolkes således, at rentekrav ikke udgør en »vedvarende eller gentagen uregelmæssighed«. De er en følge af samme uregelmæssighed som tilbagesøgning af uretmæssig støtte.
• Forældelsesfristen for retsforfølgning vedrørende administrative foranstaltninger til inddrivelse af rentekrav løber fra tidspunktet, hvor uregelmæssigheden fandt sted, dvs. enten handlingen/undladelsen eller tidspunktet for skaden.
• Artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 fastslår, at forældelse indtræder, når fristen er udløbet, selvom myndigheden har krævet tilbagebetaling af støtte uden at træffe afgørelse om renter.
• Artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95 tillader anvendelse af en længere national forældelsesfrist, hvis kravet ikke er forældet ved dennes ikrafttræden.

Begrundelse

• Domstolen fastslår, at forordning nr. 2988/95 har til formål at beskytte EU's finansielle interesser og fastlægger generelle regler for kontrol og sanktioner ved uregelmæssigheder.
• Renter, der opkræves i henhold til EU-retten, betragtes som en integreret del af tilbagekaldelsen af den uberettigede fordel, og derfor finder forældelsesfristen i forordning nr. 2988/95 anvendelse.
• Domstolen præciserer, at en »vedvarende eller gentagen uregelmæssighed« kræver en række indbyrdes lignende transaktioner, der tilsidesætter samme EU-retlige bestemmelse, hvilket ikke er tilfældet med rentekrav.
• Forældelsesfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted, hvilket er enten tidspunktet for handlingen/undladelsen eller tidspunktet for skadens indtræden.
• Domstolen understreger, at artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 fastsætter en absolut grænse for forældelse, der bidrager til retssikkerheden.
• Medlemsstaterne kan anvende længere nationale forældelsesfrister, men skal overholde EU-rettens generelle principper, herunder retssikkerhed og proportionalitet.

Centrale EU-retlige principper

• Beskyttelse af EU's finansielle interesser: Forordning nr. 2988/95 har til formål at sikre en effektiv beskyttelse af EU's budget mod uregelmæssigheder.
• Forældelsesfrister: Artikel 3 i forordning nr. 2988/95 fastsætter forældelsesfrister for retsforfølgning af uregelmæssigheder, der skader EU's finansielle interesser.
• Retssikkerhed: Domstolen fremhæver vigtigheden af retssikkerhed og fastslår, at den absolutte forældelsesfrist i artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, bidrager til at styrke de erhvervsdrivendes retsstilling.
• Proportionalitet: Medlemsstaterne skal overholde proportionalitetsprincippet, når de fastsætter længere nationale forældelsesfrister.
• Tilbagesøgning af uberettigede fordele: Enhver uregelmæssighed medfører som hovedregel tilbagekaldelse af den uberettiget opnåede fordel, eventuelt med tillæg af renter.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fastslår, at forældelsesfristen i forordning nr. 2988/95 finder anvendelse på inddrivelse af rentekrav, der er opstået som følge af uregelmæssigheder i forbindelse med eksportrestitutioner for landbrugsprodukter.
• Domstolen præciserer, at rentekrav ikke udgør en »vedvarende eller gentagen uregelmæssighed«, men er en følge af den samme uregelmæssighed som tilbagesøgning af den uretmæssige støtte.
• Domstolen fastslår, at forældelsesfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted, og at medlemsstaterne kan anvende længere nationale forældelsesfrister, forudsat at de overholder EU-rettens generelle principper.