Tilbagebetaling af uomtvistet overskydende moms under afgiftskontrol

Sagen omhandler Agrobet CZ s.r.o. mod Finanční úřad pro Středočeský kraj og drejer sig om fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF) vedrørende retten til fradrag for indgående moms og tilbagebetaling af overskydende moms.

Agrobet indgav momsangivelser for december 2015 og januar 2016, hvoraf det fremgik, at der var overskydende moms. Skatte- og afgiftsmyndigheden indledte en kontrolprocedure vedrørende visse transaktioner med rapsolie, men Agrobet anmodede om tilbagebetaling af den del af den overskydende moms, der ikke var omfattet af kontrollen.

Skatte- og afgiftsmyndigheden afslog Agrobets anmodning, og sagen blev indbragt for de tjekkiske domstole. Nejvyšší správní soud forelagde herefter et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt det er foreneligt med EU-retten, at en medlemsstat betinger udbetalingen af en del af et momsfradrag af afslutningen af en procedure, der omfatter alle afgiftspligtige transaktioner i en given afgiftsperiode.

Agrobet argumenterede for, at tilbageholdelsen af hele det overskydende momsbeløb var en uforholdsmæssig byrde, da kun en del af beløbet var omtvistet.

Finanční úřad pro Středočeský kraj argumenterede for, at den overskydende moms kun kan opstå som en udelelig helhed, og at der derfor ikke eksisterer en uomtvistet del, som kan fastsættes delvist og tilbagebetales.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at momsdirektivets artikel 179, 183 og 273, sammenholdt med princippet om afgiftens neutralitet, ikke er til hinder for en national lovgivning, der ikke giver mulighed for, at skatte- og afgiftsmyndigheden inden afslutningen af en afgiftskontrolprocedure kan tilbagebetale den del af et overskydende momsbeløb, der vedrører transaktioner, som ikke er omfattet af proceduren, forudsat at det ikke er muligt klart, præcist og entydigt at fastslå, at den overskydende moms vedbliver at bestå uanset udfaldet af proceduren.

Domstolen præciserede, at det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om skatte- og afgiftsmyndigheden klart, præcist og entydigt har fastsat eller burde have fastsat, at der består en uomtvistet del af den overskydende moms, og om det skyldige afgiftsbeløb og det fradragsberettigede afgiftsbeløb for de transaktioner, der ikke er omfattet af proceduren, ikke længere kunne ændre sig inden afslutningen heraf.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• At momsdirektivet sondrer mellem de materielle og formelle betingelser for momsfradragsretten.
• At fradragsretten er transaktionsrelateret.
• At medlemsstaternes bestemmelser om tilbagebetaling ikke må krænke princippet om afgiftens neutralitet.
• At formålet om bekæmpelse af svig og misbrug er anerkendt i momsdirektivet.
• At den nationale lovgivning skal give den afgiftspligtige person mulighed for at godtgøre, at der består en uomtvistet del af den overskydende moms.
• At skatte- og afgiftsmyndigheden kun er forpligtet til at tilbagebetale eller overføre den del af den overskydende moms, som den er i stand til at fastsætte klart, præcist og entydigt, uafhængigt af udfaldet af kontrolproceduren.

Centrale EU-retlige principper

• Momsneutralitetsprincippet: Medlemsstaternes bestemmelser om tilbagebetaling af moms må ikke krænke princippet om afgiftens neutralitet, hvilket indebærer, at den afgiftspligtige ikke helt eller delvist må bære momsen.
• Fradragsrettens udøvelse: Momdirektivet sondrer mellem de materielle betingelser for momsfradragsretten og de formelle betingelser for denne ret. Den afgiftspligtige person er forpligtet til at overholde betingelserne for udøvelse af momsfradragsretten og navnlig at indgive en enkelt momsangivelse for hele afgiftsperioden, men kan ikke efterfølgende hindres i delvist at gøre de materielle rettigheder og krav, som den afgiftspligtige person har for hver transaktion, gældende.
• Transaktionsrelateret fradragsret: Fradragsretten for indgående moms er transaktionsrelateret, hvilket betyder, at den afgiftspligtige person er betalingspligtig for momsen eller kan kræve fradrag herfor for enhver transaktion, som den pågældende foretager.
• God forvaltningsskik: Når en medlemsstat gennemfører EU-retten, finder de krav, der følger af retten til god forvaltning, som udgør et almindeligt EU-retligt princip, og bl.a. enhver persons ret til at få sin sag behandlet uvildigt og inden for en rimelig frist, anvendelse i forbindelse med en afgiftskontrolprocedure.
• Bekæmpelse af svig og misbrug: Formålet om bekæmpelse af svig, afgiftsunddragelse og muligt misbrug er et formål, som udtrykkeligt anerkendes og støttes i momsdirektivet, og navnlig i dets artikel 273, og idet borgerne ikke kan gøre EU-retten gældende med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, tilkommer det endvidere de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug.