Fortolkning af direktiv 2016/343 om uskyldsformodning ved varetægtsfængsling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af direktiv 2016/343 om uskyldsformodning i straffesager. Emil Milev er mistænkt for røveri og er varetægtsfængslet. Den forelæggende ret ønsker at vide, om den nationale praksis for opretholdelse af varetægtsfængsling er forenelig med EU-retten, særligt kravene om begrundet mistanke og retten til et effektivt forsvar.

• Parter: Emil Milev mod den bulgarske anklagemyndighed.
• Baggrund: Milev er mistænkt for røveri. Han har tidligere været anholdt og senere frifundet i andre sager, hvor et vidne, BP, har spillet en central rolle. Milev er nu varetægtsfængslet, og spørgsmålet er, om grundlaget for fængslingen er tilstrækkeligt.
• Centrale Spørgsmål:
  • Skal "begrundet mistanke" fortolkes som en "umiddelbar" konstatering af mulig skyld eller som en "stor sandsynlighed" for skyld?
  • Kan retten begrunde en afgørelse om varetægtsfængsling uden at sammenligne belastende og diskulperende beviser?
• Argumenter: Milev anfører, at betingelsen om "begrundet mistanke" skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvilket kræver objektive oplysninger, der overbeviser en objektiv iagttager om, at den pågældende sandsynligvis har begået forbrydelsen. Han bestrider også vidnet BP's troværdighed.
• Hasteprocedure: Domstolen behandler sagen efter hasteproceduren, da Milev er frihedsberøvet, og hans fortsatte frihedsberøvelse afhænger af afgørelsen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 3 og artikel 4, stk. 1, i direktiv 2016/343 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for vedtagelsen af foreløbige afgørelser af proceduremæssig art, som f.eks. en afgørelse om opretholdelse af varetægtsfængsling, truffet af en retslig myndighed på grundlag af mistanker eller belastende beviselementer, forudsat at disse afgørelser ikke omtaler den fængslede som skyldig. Direktivet regulerer dog ikke betingelserne for vedtagelse af varetægtsfængsling.

Domstolen understreger, at direktivet fastlægger minimumsregler og ikke udtømmende regulerer alle betingelser for varetægtsfængsling. National ret afgør betingelserne for varetægtsfængsling, herunder bevisbyrde og undersøgelse af beviser.

Retlige Principper

• Uskyldsformodning: Artikel 3 i direktiv 2016/343 fastslår, at mistænkte og tiltalte skal betragtes som uskyldige, indtil deres skyld er bevist.
• Offentlige Henvisninger om Skyld: Artikel 4, stk. 1, forhindrer offentlige myndigheder i at omtale mistænkte som skyldige i andre retsafgørelser end dem, der omhandler skyldsspørgsmålet.
• Minimumsregler: Direktiv 2016/343 fastlægger fælles minimumsregler for at styrke tilliden mellem medlemsstaternes strafferetlige systemer.
• Foreløbige Afgørelser: Afgørelser om varetægtsfængsling er foreløbige og berøres ikke af uskyldsformodningen, forudsat at de ikke omtaler den mistænkte som skyldig.
• National Ret: Betingelserne for varetægtsfængsling, herunder bevisbyrde og undersøgelse af beviser, reguleres af national ret.