Overførsel af virksomhed trods efterfølgende likvidation og afhængighed af tredjemand

Sagen omhandler en græsk virksomhed, Ellinika Nafpigeia AE, der overførte en del af sin aktivitet (divisionen for rullende materiel) til et nyoprettet datterselskab, ETYE. Kort tid efter overtagelsen blev ETYE erklæret konkurs. En gruppe tidligere ansatte anlagde sag mod Ellinika Nafpigeia med påstand om, at deres ansættelseskontrakter fortsat var gældende hos moderselskabet, da overførslen til ETYE ikke opfyldte betingelserne for en virksomhedsoverdragelse i henhold til EU-retten.

De centrale spørgsmål var, om der var tale om en overførsel af en "økonomisk enhed" i direktivets forstand, og om direktivet finder anvendelse, når overdrageren eller erhververen har til hensigt at indstille driften efter overførslen. Den græske højesteret forelagde sagen for EU-domstolen for at få en fortolkning af direktiv 2001/23/EF.

Parternes argumenter

• De ansatte: Hævdede, at ETYE ikke var en selvstændig enhed, da den var afhængig af Ellinika Nafpigeias ressourcer og infrastruktur. De mente, at overførslen var et forsøg på at undgå de økonomiske konsekvenser af en nedlæggelse.
• Ellinika Nafpigeia: Argumenterede for, at der var tale om en gyldig overførsel af en selvstændig enhed, og at de ansattes krav derfor skulle rettes mod ETYE.

Hovedspørgsmål

1. Skal begrebet "økonomisk enhed" fortolkes som en fuldstændig selvstændig produktionsenhed, eller er det tilstrækkeligt, at enheden udøver en selvstændig aktivitet med et økonomisk formål?
2. Er der tale om en overførsel, hvis overdrageren eller erhververen har til hensigt at indstille driften efter overførslen?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2001/23/EF finder anvendelse ved overførsel af en produktionsenhed, selv hvis overdrageren og erhververen har til hensigt at likvidere erhververen efterfølgende. Dette gælder også, selvom enheden ikke er fuldstændig selvstændig og er afhængig af tredjemands produktionsfaktorer. Det er dog en forudsætning, at overdrageren og erhververen ikke handler svigagtigt eller misbruger direktivet, og at produktionsenheden har tilstrækkelige garantier for adgang til tredjemands produktionsfaktorer.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at direktivets formål er at beskytte arbejdstagerne ved overførsel af virksomheder. En fortolkning, der udelukker overførsler med efterfølgende likvidation, ville stride mod dette formål. Domstolen fremhævede også, at direktivet ikke betinger anvendelsen af, at erhververen fortsætter driften i en ubegrænset periode. Desuden skal EU-retten ikke anvendes til handlinger, der har til formål at opnå en fordel ved svig eller misbrug. Derfor skal det sikres, at overførslen ikke blot er et skalkeskjul for at undgå de økonomiske konsekvenser af en likvidation.

Domstolen understregede, at den overførte enhed skal have en vis grad af funktionel selvstændighed og adgang til nødvendige produktionsfaktorer, selvom den ikke er fuldstændig uafhængig. Dette kan sikres gennem aftaler eller kontrakter, der garanterer adgang til tredjemands ressourcer.

Retlige Principper

• Varetagelse af arbejdstageres rettigheder: Direktiv 2001/23/EF har til formål at sikre kontinuiteten i ansættelsesforhold ved overførsel af virksomheder.
• Begrebet 'økonomisk enhed': En økonomisk enhed defineres som en organiseret helhed af aktiver og personer, der udøver en økonomisk aktivitet med et selvstændigt formål.
• Fortolkning af EU-retten: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med dens formål og målsætninger.
• Forbud mod misbrug: EU-retten kan ikke anvendes til at opnå fordele ved svig eller misbrug.
• Krav om stabilitet: Overførslen skal gøre det muligt for erhververen at fortsætte aktiviteterne på stabil vis.
• Funktionel selvstændighed: Den overførte enhed skal have en vis grad af funktionel selvstændighed, selvom den ikke er fuldstændig uafhængig.