Command Palette

Search for a command to run...

Momspligt ved levering af uddannelsesydelser: Fortolkning af momsdirektivets artikel 53 om »adgang til arrangementer«

Dato

12. marts 2019

Udsteder

Domstolen

Land

Sverige

Dommer

EU-medlemsstater, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer

Dokument

Nøgleord

Merværdiafgift Momsdirektivet Artikel 53 Leveringssted Afgiftspligtige transaktioner Uddannelseskurser Seminarier Adgang til arrangementer Forbrugssted Præjudiciel afgørelse Skatteverket Srf konsulterna AB Högsta förvaltningsdomstolen

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen i Sverige vedrørende fortolkningen af artikel 53 i momsdirektivet (2006/112/EF). Sagen er rejst mellem Skatteverket og Srf konsulterna AB (Srf) vedrørende moms på levering af kurser i regnskab og ledelse i en anden medlemsstat til afgiftspligtige personer i Sverige.

Srf afholder uddannelseskurser i form af seminarer for medlemmer og tredjeparter, primært i Sverige, men også i andre medlemsstater. Kurserne udbydes kun til afgiftspligtige personer med hjemsted eller fast forretningssted i Sverige. Skatterättsnämnden fandt, at kurser afholdt i andre medlemsstater skulle anses for at have fundet sted i Sverige, og at moms derfor skulle opkræves i Sverige.

Högsta förvaltningsdomstolen forelagde herefter EU-domstolen spørgsmålet om, hvorvidt begrebet »adgang til arrangementer« i momsdirektivets artikel 53 omfatter en ydelse i form af et femdages regnskabskursus, der udelukkende leveres til afgiftspligtige personer, og som forudsætter forudgående registrering og betaling.

Skatteverket ønskede en bekræftelse af det bindende svar, mens Srf argumenterede for, at anvendelsen af undtagelsesreglen i momsdirektivets artikel 53 udgør en uforholdsmæssig administrativ byrde.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at momsdirektivets artikel 53 skal fortolkes således, at begrebet »adgang til arrangementer« omfatter en ydelse, der består i et femdages regnskabskursus, som udelukkende leveres til afgiftspligtige personer, og som forudsætter forudgående tilmelding og betaling. Dette betyder, at momspligten for sådanne kurser skal fastlægges på det sted, hvor arrangementet rent faktisk finder sted.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

  • Artikel 53 fastlægger leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for undervisning.
  • Gennemførelsesforordningens artikel 32, stk. 2, litra c), præciserer, at ydelser, der har til formål at give adgang til arrangementer inden for undervisning og videnskab, omfatter ydelser, hvis væsentlige kendetegn består i mod betaling af et gebyr at give adgang til et arrangement.
  • Deltagelse i seminarerne indebærer nødvendigvis muligheden for at være til stede og deltage heri, hvilket skaber en nær tilknytning mellem adgang og deltagelse.
  • Formålet med momsdirektivets bestemmelser er at sikre, at afgiftspålæggelsen sker på det sted, hvor varerne og tjenesteydelserne forbruges.
  • Den omstændighed, at kurserne kræver forudgående tilmelding og betaling, er uden betydning for anvendelsen af momsdirektivets artikel 53.

Retlige Principper

  • Artikel 53 i momsdirektivet (2006/112/EF): Fastlægger leveringsstedet for ydelser i forbindelse med adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende.
  • Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, artikel 32: Præciserer, at ydelser, der har til formål at give adgang til arrangementer inden for undervisning og videnskab, omfatter ydelser, hvis væsentlige kendetegn består i mod betaling af et gebyr at give adgang til et arrangement.
  • Forbrugsstedet: Princippet om, at beskatning af tjenesteydelser bør ske på det sted, hvor de rent faktisk forbruges.
  • Fortolkning af EU-retten: Præamblen til en EU-retsakt er ikke retligt bindende og kan ikke påberåbes til støtte for at fravige bestemmelserne i den pågældende retsakt eller for at fortolke dem i åbenbar strid med bestemmelsens ordlyd.

Disse principper sikrer, at momsen betales der, hvor ydelsen reelt forbruges, og at fortolkningen af EU-retten sker i overensstemmelse med direktivets ordlyd og formål.

Lignende afgørelser