Momspligt ved levering af interaktive erotiske videosessioner via streaming

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj, Rumænien) vedrørende fortolkningen af artikel 53 i momsdirektivet (2006/112/EF). Sagen drejer sig om SC Westside Unicat SRL, et rumænsk selskab, der driver et studie til videooptagelse og leverer digitalt indhold af erotisk karakter til StreamRay USA Inc., en amerikansk virksomhed, der udsender videoerne på sin platform.

Skatte- og afgiftsmyndigheden i Rumænien anså, at Westside Unicat skulle betale moms i Rumænien for disse tjenesteydelser, da de mente, at leveringsstedet var i Rumænien i henhold til artikel 278, stk. 6, litra b), i den rumænske lov om skatter og afgifter, som implementerer artikel 53 i momsdirektivet. Westside Unicat anfægtede dette og hævdede, at de ikke var arrangører af underholdningsarrangementet.

Curtea de Apel Cluj forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Er tjenesteydelser af den omhandlede type (interaktive sessioner af erotisk karakter, der filmes og sendes i realtid via internettet) omfattet af artikel 53 i momsdirektivet?
• Hvis ja, skal sætningsleddet "det sted, hvor disse arrangementer rent faktisk finder sted" fortolkes som det sted, hvor modellerne optræder foran webkameraet, eller det sted, hvor organisatoren af sessionerne har sit hjemsted, eller det sted, hvor kunderne betragter billederne?

Domstolen skulle således tage stilling til, om levering af interaktive videosessioner af erotisk karakter, der filmes og sendes live via internettet, er omfattet af begrebet "ydelse, der består i at give adgang til arrangementer inden for underholdning" i artikel 53 i momsdirektivet, og hvor leveringsstedet i givet fald er.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 53 i momsdirektivet (2006/112/EF), som ændret ved direktiv 2008/8/EU, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på tjenesteydelser leveret af et videochat-studie til en internetplatformoperatør. Disse tjenesteydelser består i at producere digitalt indhold i form af interaktive erotiske videosessioner, der filmes af studiet med henblik på at stille dem til rådighed for operatøren, så denne kan udsende dem på sin platform.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at artikel 53 specifikt omhandler adgang til arrangementer inden for underholdning og lignende, samt tilknyttede tjenesteydelser. De tjenester, som videochat-studiet leverer, falder ikke ind under denne kategori, da de ikke giver kunderne adgang til indholdet, men snarere er nødvendige for platformoperatørens udsendelse af indholdet til sine kunder. Studiet faciliterer produktionen af indholdet, men markedsfører ikke adgangen til det direkte til kunderne.

Domstolen henviser også til Momsudvalgets retningslinjer, der understøtter denne fortolkning. Udvalget er af den opfattelse, at levering af digitalt indhold fra en producent til en platform ikke udgør adgang til et underholdningsarrangement i henhold til artikel 53.

Centrale EU-retlige principper

• Artikel 53 i momsdirektivet (2006/112/EF): Denne artikel omhandler leveringsstedet for ydelser i forbindelse med adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, underholdning mv.
• Særlige tilknytningsregler: Disse regler fastlægger, hvor en tjenesteydelse skal anses for leveret i momsmæssig henseende.
• Fortolkning af undtagelser: Domstolen understreger, at artikel 53 ikke skal betragtes som en undtagelse, der skal fortolkes strengt, men som en specifik regel.
• Definition af 'arrangement': Domstolen fastslår, at et arrangement i denne kontekst refererer til en forestilling for offentligheden.
• Gennemførelsesforordning nr. 282/2011: Denne forordning præciserer, at ydelser omfattet af artikel 53 skal bestå i at give adgang til et arrangement mod betaling.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at de tjenesteydelser, som Westside Unicat leverer, ikke er omfattet af artikel 53, da de ikke består i at give adgang til et arrangement, men i at producere indhold, der efterfølgende distribueres af en anden aktør.

Betydning for EU-retten

Domstolens afgørelse præciserer rækkevidden af artikel 53 i momsdirektivet og fastslår, at den ikke omfatter tjenesteydelser, der relaterer sig til produktion af indhold, men kun til markedsføring af adgangen til dette indhold. Dette har betydning for virksomheder, der leverer indhold til platforme, da det afgør, hvor momsen skal betales.