Command Palette

Search for a command to run...

Begrænsning af TV-kanals distribution til betalingspakker er ikke i strid med EU-retten

Dato

3. juli 2019

Udsteder

Domstolen

Land

Litauen

Dommer

Litauen, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer

Dokument

Nøgleord

Fri udveksling af tjenesteydelser Audiovisuelle medietjenester Direktiv 2010/13/EU Modtagefrihed Retransmissionsfrihed Hadefuld tale Offentlig orden Proportionalitetsprincip Oprindelseslandsprincip Medietjenesteudbyder Betalings-TV-pakker Informationssikkerhed

Sagen omhandler en litauisk afgørelse, der pålagde medietjenesteudbydere at distribuere den russiske TV-kanal NTV Mir Lithuania i betalings-TV-pakker.

  • Parter: Baltic Media Alliance Ltd (BMA) mod Lietuvos radijo ir televizijos komisija (LRTK).
  • Baggrund: LRTK pålagde BMA at distribuere NTV Mir Lithuania i betalingspakker efter at have konstateret, at kanalen havde spredt hadefuld tale.
  • Centrale spørgsmål: Er den litauiske foranstaltning i strid med EU-retten om fri udveksling af tjenesteydelser, særligt artikel 3 i direktiv 2010/13/EU (AVMSD)?
  • BMAs argumenter: Foranstaltningen hindrer retransmission af en TV-kanal fra en anden medlemsstat og er i strid med modtage- og retransmissionsfriheden.
  • LRTKs argumenter: Foranstaltningen er begrundet i hensynet til den offentlige orden og informationssikkerhed og udgør ikke en fuldstændig suspension af retransmissionen.
  • Domstolens vurdering:
    • Artikel 3 i AVMSD omfatter ikke foranstaltninger, der regulerer distributionsmåden af en TV-kanal, men ikke forhindrer selve retransmissionen.
    • Den litauiske foranstaltning, der kræver distribution i betalingspakker, udgør ikke en sådan hindring.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2010/13 skal fortolkes således, at en national foranstaltning, der pålægger medietjenesteudbydere at distribuere en TV-kanal fra en anden medlemsstat i betalings-TV-pakker, uden at forhindre selve retransmissionen, ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at den litauiske foranstaltning ikke udgjorde en hindring for selve retransmissionen af kanalen, da den fortsat kunne distribueres lovligt i betalingspakker. Domstolen fremhævede, at direktivet ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der generelt forfølger et formål af almen interesse, uden at indføre en fornyet kontrol af fjernsynsudsendelser ud over den, som udsendelsesmedlemsstaten er forpligtet til at foretage.

Retslige principper

  • Fri udveksling af tjenesteydelser: Domstolen bekræftede princippet om fri udveksling af audiovisuelle medietjenester, men understregede, at dette ikke er absolut og kan begrænses af hensyn til legitime mål i almen interesse.
  • Oprindelseslandsprincippet: Domstolen henviste til princippet om, at kontrollen med audiovisuelle medietjenester primært påhviler den medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen er etableret.
  • Proportionalitetsprincippet: Domstolen understregede, at enhver begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser skal være proportional med det mål, der søges opnået, og ikke gå videre end nødvendigt.
  • Beskyttelse af grundlæggende rettigheder: Domstolen anerkendte medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger for at beskytte grundlæggende rettigheder, såsom retten til information og ytringsfrihed, men understregede, at sådanne foranstaltninger skal være i overensstemmelse med EU-retten.

Centrale EU-retlige principper

  • Fri udveksling af tjenesteydelser:
    • Domstolen bekræfter, at audiovisuelle medietjenester er omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 56 TEUF.
    • Begrænsninger i denne frihed skal være begrundet i almen interesse og overholde proportionalitetsprincippet.
  • Direktiv 2010/13/EU (AVMSD):
    • Direktivet harmoniserer visse aspekter af audiovisuelle medietjenester for at sikre fri bevægelighed og et indre marked.
    • Artikel 3 fastlægger princippet om modtagefrihed og retransmissionsfrihed, men tillader undtagelser under visse betingelser.
  • Oprindelseslandsprincippet:
    • Medietjenesteudbydere er primært underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret.
    • Modtagermedlemsstater kan kun undtagelsesvist gribe ind, hvis betingelserne i direktivet er opfyldt.
  • Beskyttelse af grundlæggende rettigheder:
    • Medlemsstaterne har en legitim interesse i at beskytte grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed og retten til information.
    • Begrænsninger i ytringsfriheden skal være nødvendige og proportionale for at beskytte andre legitime interesser.
  • Proportionalitetsprincippet:
    • Enhver foranstaltning, der begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, skal være egnet til at opnå det forfulgte mål og ikke gå videre end nødvendigt.
    • Nationale foranstaltninger skal afvejes mod den frie udveksling af tjenesteydelser for at sikre en rimelig balance.

Lignende afgørelser