Tilbagebetaling af udbytteskat og frie kapitalbevægelser: Forholdet mellem national ret og EU's statsstøtteregler

A-Fonds, en tysk investeringsforening, anlagde sag mod de nederlandske skattemyndigheder vedrørende tilbagebetaling af udbytteskat. A-Fonds argumenterede for, at den manglende tilbagebetaling udgjorde en restriktion for de frie kapitalbevægelser, da nederlandske investeringsforeninger i lignende situationer ville modtage tilbagebetaling.

Gerechtshof ’s-Hertogenbosch forelagde sagen for EU-Domstolen for at få afklaret, om en sådan tilbagebetaling ville udgøre en ny statsstøtte, der krævede notifikation til Kommissionen.

Domstolen skulle tage stilling til, om en national ret kan tilsidesætte et bopælskrav i en national lovgivning om udbytteskat med henvisning til retten til frie kapitalbevægelser, når lovgivningen samtidig kan udgøre en statsstøtteordning.

Baggrund

• A-Fonds er en tysk investeringsforening ejet af BBB, en tysk offentligretlig virksomhed.
• BBB ejede aktier i nederlandske selskaber, hvorfra der blev indeholdt udbytteskat.
• BBB ansøgte om tilbagebetaling af udbytteskatten, hvilket blev afvist af de nederlandske skattemyndigheder.

Centrale Spørgsmål

• Udgør udvidelsen af en eksisterende støtteordning som følge af påberåbelse af retten til frie kapitalbevægelser en ny støtteforanstaltning?
• Kan den nationale ret træffe afgørelse om tildeling af en skattefordel i henhold til artikel 63 TEUF, eller skal Kommissionen underrettes?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 107 og 108 i TEUF skal fortolkes således, at en national ret ikke kan vurdere foreneligheden af et bopælskrav som det i hovedsagen omhandlede med artikel 56, stk. 1, EF (nu artikel 63, stk. 1, TEUF), i det tilfælde, hvor den omhandlede ordning for tilbagebetaling af udbytteskat udgør en støtteordning.

Domstolen begrunder dette med, at en sådan betingelse (bopælskravet) synes uløseligt forbundet med selve formålet med de pågældende fritagelsesforanstaltninger, nemlig at begunstige kun nationale virksomheder. En national ret kan ikke isolere en sådan betingelse uden at ændre kompetencefordelingen mellem Kommissionen og de nationale domstole med hensyn til statsstøtte.

Retlige Principper

• Kompetencefordeling vedrørende statsstøtte: Kommissionen har enekompetence til at vurdere foreneligheden af støtteforanstaltninger med det indre marked, mens de nationale retter har til opgave at sikre borgernes rettigheder i tilfælde af tilsidesættelse af underretningspligten i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF.
• Nationale retters rolle: Nationale retter kan vurdere foreneligheden af gennemførelsesforanstaltninger til en støtteordning med traktatbestemmelser, der har direkte virkning, hvis disse foranstaltninger kan bedømmes isoleret og ikke er nødvendige for gennemførelsen af ordningens formål.
• Uløselig forbindelse: Hvis gennemførelsesforanstaltninger er uløseligt forbundet med selve støttens formål, skal deres virkning bedømmes efter fremgangsmåden i artikel 108 TEUF.
• Frie kapitalbevægelser: Artikel 63 TEUF forbyder restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Dog kan en national ret ikke vurdere foreneligheden af et bopælskrav med de frie kapitalbevægelser, hvis den omhandlede ordning udgør en støtteordning.