Restriktioner for fri kapitalbevægelse ved beskatning af udbytte modtaget af investeringsinstitutter

Sagen omhandler en tysk investeringsforening, Köln-Aktienfonds Deka (KA Deka), og den nederlandske statssekretær for finansielle anliggender vedrørende tilbagebetaling af udbytteskat indeholdt af udbytte fra aktier i nederlandske selskaber.

KA Deka anførte, at den var berettiget til tilbagebetaling af udbytteskat på samme vilkår som nederlandske investeringsforeninger (udloddende investeringsinstitutter). De nederlandske skattemyndigheder afslog KA Dekas anmodning om tilbagebetaling, da KA Deka ikke opfyldte betingelserne for at blive betragtet som et udloddende investeringsinstitut i henhold til nederlandsk lovgivning.

Hoge Raad der Nederlanden forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 63 TEUF (fri bevægelighed for kapital).

De centrale spørgsmål var, om det er i strid med EU-retten at nægte en udenlandsk investeringsforening tilbagebetaling af udbytteskat, når:

• Foreningen ikke er indeholdelsespligtig af nederlandsk udbytteskat.
• Foreningen ikke har godtgjort, at dens aktionærer opfylder betingelserne efter nederlandsk lovgivning.
• Foreningen ikke årligt udlodder hele sit investeringsresultat, selvom det ikke-udloddede resultat beskattes i foreningens hjemland.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der nægter en ikke-hjemmehørende investeringsforening tilbagebetaling af udbytteskat, hvis foreningen ikke beviser, at dens aktionærer opfylder de nationale betingelser, forudsat at disse betingelser ikke stiller ikke-hjemmehørende foreninger ringere end hjemmehørende, og at skattemyndighederne kræver bevis fra alle foreninger.

Domstolen fastslog også, at artikel 63 TEUF er til hinder for en lovgivning, der nægter tilbagebetaling af udbytteskat til en ikke-hjemmehørende investeringsforening, fordi den ikke udlodder sit investeringsresultat årligt, hvis dette resultat beskattes hos aktionærerne i hjemlandet, og foreningen er i en sammenlignelig situation med en hjemmehørende forening, der får tilbagebetaling.

Retlige Principper

• Kapitalens frie bevægelighed (Artikel 63 TEUF):
  • Foranstaltninger, der kan afholde ikke-hjemmehørende fra at investere i en medlemsstat, eller hjemmehørende fra at investere i andre stater, udgør restriktioner for kapitalens frie bevægelighed.
• Medlemsstaternes skattemæssige autonomi:
  • Medlemsstaterne har ret til at indrette deres skattesystemer, herunder at fastsætte beskatningsgrundlaget og skattesatserne for aktionærer, der modtager udbytte.
  • Medlemsstaterne kan fastsætte særlige skatteordninger for kollektive investeringsforeninger og fastlægge betingelserne for at være omfattet af sådanne ordninger.
• Objektiv sammenlignelighed:
  • En national lovgivning, der anvendes uden forskel på hjemmehørende og ikke-hjemmehørende, kan udgøre en restriktion, hvis den de facto er mindre gunstig for grænseoverskridende situationer.
  • Betingelser, der reelt eller efter deres art er særlige for det nationale marked, kan udgøre en restriktion, hvis de primært kan opfyldes af hjemmehørende.
• Beviskrav:
  • Skattemyndighederne kan kræve bevis for, at betingelserne for en skattefordel er opfyldt.
  • Ikke-hjemmehørende skattepligtige må ikke underlægges en for vidtgående administrativ byrde, der i praksis afskærer dem fra at opnå en skattefordel.
• Begrundelse for restriktioner:
  • En restriktion for de frie kapitalbevægelser kan kun være tilladt, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn, er egnet til at sikre gennemførelsen af det mål, den forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.