Forordning nr. 1215/2012: Anvendelsesområde vedrørende krav om feriegodtgørelse for udstationerede arbejdstagere
Dato
27. februar 2019
Udsteder
Domstolen
Land
Østrig
Dommer
Polen, Europa-Kommissionen, Østrig, EU’s institutioner og organer, Tjekkiet, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
BUAK Bauarbeiter-Urlaubs- u. Abfertigungskasse (BUAK), en østrigsk ferie- og aftrædelseskasse, anlagde sag mod Gradbeništvo Korana d.o.o. (Korana), en slovensk virksomhed, ved Arbeits- und Sozialgericht Wien (arbejds- og socialretten i Wien) for at få udstedt en attest i henhold til artikel 53 i forordning nr. 1215/2012. Attesten skulle bruges til at fuldbyrde en udeblivelsesdom mod Korana for ubetalte tillæg for feriegodtgørelse til udstationerede arbejdstagere.
Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt sagen hørte under det civil- og handelsretlige område, jf. forordningens artikel 1, stk. 1, eller om den var undtaget som social sikring, jf. artikel 1, stk. 2, litra c). Retten anførte, at BUAK i interne situationer selv kan udstede en erklæring om restancer, mens den i sager om udstationerede arbejdstagere skal anlægge sag ved domstolene. Retten pegede også på, at BUAK har visse offentligretlige beføjelser, såsom at fastsætte tillæggenes størrelse og foretage undersøgelser.
Domstolen skulle derfor tage stilling til, om en sag om betaling af tillæg for feriegodtgørelse, som et offentligretligt organ har mod en arbejdsgiver i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, er omfattet af forordningens anvendelsesområde.
Domstolens vurdering
Domstolen bemærkede, at begrebet "det civil- og handelsretlige område" skal fortolkes autonomt og bredt. Det er afgørende at fastslå retsforholdet mellem parterne og undersøge grundlaget for søgsmålet. Selvom visse tvister mellem en offentlig myndighed og en privatperson kan være omfattet, gælder det ikke, hvis myndigheden udøver offentligretlige beføjelser.
Domstolen fandt, at BUAK's egenskab af offentligretligt organ i sig selv er uden betydning. Det afgørende er, om BUAK udøver offentligretlige beføjelser i den konkrete sag. Hvis BUAK's fastlæggelse af et fordringskrav har konstitutiv virkning, og domstolens mulighed for at prøve rigtigheden heraf er afskåret, handler BUAK i medfør af en selvstændig offentligretlig beføjelse.
Domstolen fastslog også, at feriegodtgørelse ikke er omfattet af begrebet "social sikring" i forordningens artikel 1, stk. 2, litra c).
Afgørelse
Domstolen fastslår, at artikel 1 i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en sag om betaling af tillæg for feriegodtgørelse, som et offentligretligt organ har mod en arbejdsgiver i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, er omfattet af forordningens anvendelsesområde. Dette gælder dog kun, hvis de nærmere regler for sagsanlæg og gennemførelse ikke fraviger de almindelige regler, og retten har mulighed for at prøve rigtigheden af grundlaget for kravet. Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve dette.
Retlige principper
Domstolen fremhæver følgende retlige principper:
- Det civil- og handelsretlige område: Begrebet skal fortolkes autonomt og bredt for at sikre ensartet anvendelse og undgå uforenelige afgørelser.
- Udøvelse af offentlig myndighed: Tvister, hvor en part udøver offentlig myndighed med særligt vidtgående beføjelser, falder uden for det civil- og handelsretlige område.
- Social sikring: Undtagelsen for social sikring i forordningens artikel 1, stk. 2, litra c), skal fortolkes strengt.
- Feriegodtgørelse: En fordring vedrørende feriegodtgørelse, der er uløseligt forbundet med lønmodtagernes civilretlige krav, har ligeledes civilretlig karakter.
- Domstolskontrol: Hvis en national lov giver et organ konstitutiv virkning ved fastlæggelse af et fordringskrav og afskærer domstolens mulighed for at prøve rigtigheden heraf, udøver organet offentligretlige beføjelser.
- Præjudiciel forelæggelse: En sag om udstedelse af en attest i henhold til artikel 53 i forordning nr. 1215/2012 er af judiciel karakter, og en national ret kan forelægge et præjudicielt spørgsmål for Domstolen.
Centrale EU-retlige principper
- Autonom fortolkning: Begrebet "det civil- og handelsretlige område" i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes autonomt på EU-plan og ikke udelukkende efter national ret.
- Bred fortolkning: For at sikre det indre markeds funktion og undgå uforenelige retsafgørelser skal begrebet fortolkes bredt.
- Offentlig myndighed: Udøvelse af offentlig myndighed falder uden for forordningens anvendelsesområde. Dette indebærer, at hvis en part i en tvist udøver beføjelser, der er særligt vidtgående i forhold til de regler, der gælder mellem private, er tvisten ikke omfattet af det civil- og handelsretlige område.
- Social sikring: Undtagelsen for "social sikring" i artikel 1, stk. 2, litra c), skal fortolkes strengt. Begrebet dækker det materielle anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
- National ret: Domstolen understreger, at det ikke er dens opgave at fortolke nationale bestemmelser. Denne kompetence tilkommer de nationale domstole.
Anvendelse i den konkrete sag
Domstolen fastslår, at en sag om betaling af tillæg for feriegodtgørelse som udgangspunkt er omfattet af forordning nr. 1215/2012, da den vedrører en arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn, herunder feriegodtgørelse, til sine ansatte. Dog er det afgørende, om de nationale regler giver BUAK (feriekassen) særlige beføjelser, der fraviger de almindelige regler for sagsanlæg og domstolskontrol. Hvis BUAK har en retsstilling, der giver den mulighed for at fastlægge et fordringskrav med konstitutiv virkning, og retten er afskåret fra at prøve rigtigheden af dette krav, udøver BUAK offentligretlige beføjelser, og sagen falder uden for forordningens anvendelsesområde.
Betydning for EU-retten
Dommen præciserer grænserne for forordning nr. 1215/2012's anvendelsesområde i sager, der involverer offentligretlige organer og tvister om arbejdsretlige spørgsmål. Den understreger vigtigheden af at vurdere, om et organ udøver offentligretlige beføjelser, der går ud over, hvad der er sædvanligt i civil- og handelsretlige forhold. Dommen bidrager til at sikre en ensartet fortolkning af forordningen og dermed til at fremme det retlige samarbejde i EU.
Lignende afgørelser