Fortolkning af artikel 17 i direktiv 2011/95: Udelukkelse fra subsidiær beskyttelse på grund af grov forbrydelse

Sagen omhandler en afghansk statsborger, Shajin Ahmed, der havde fået afslag på sin ansøgning om subsidiær beskyttelse i Ungarn. Afslaget var begrundet med, at han tidligere var blevet dømt for en forbrydelse, der efter ungarsk ret kunne straffes med mindst fem års fængsel, hvilket ifølge ungarsk lovgivning automatisk medførte udelukkelse fra subsidiær beskyttelse.

Den ungarske forvaltnings- og arbejdsret i Budapest forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt artikel 17, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95 tillader en sådan automatisk udelukkelse baseret alene på strafferammen.

Shajin Ahmed argumenterede for, at en automatisk udelukkelse fratager myndighederne muligheden for at foretage en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvilket er i strid med direktivets krav om en individuel vurdering.

Den ungarske regering argumenterede for, at det er op til medlemsstaterne at definere begrebet "grov forbrydelse".

Europa-Kommissionen og flere andre medlemsstater argumenterede for, at begrebet "grov forbrydelse" skal fortolkes i lyset af EU-rettens generelle principper og Genèvekonventionen, og at en individuel vurdering er nødvendig.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 17, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der automatisk anser en ansøger for subsidiær beskyttelse for at have begået en grov forbrydelse udelukkende baseret på strafferammen i national ret. Den nationale myndighed eller domstol skal foretage en konkret vurdering af forbrydelsens grovhed under hensyntagen til alle sagens særlige omstændigheder.

Domstolen understregede, at selvom strafferammen er et relevant kriterium, må den ikke være det eneste. En fuldstændig undersøgelse af alle sagens omstændigheder er nødvendig for at afgøre, om der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en så grov forbrydelse, at udelukkelse fra subsidiær beskyttelse er berettiget.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Begrebet "grov forbrydelse" i direktivet ikke er defineret og kræver en EU-retlig fortolkning for at sikre ensartet anvendelse.
• Formålet med direktivet er at sikre en fælles standard for international beskyttelse i overensstemmelse med Genèvekonventionen.
• Udelukkelsesgrundene skal fortolkes strengt, da de udgør en undtagelse fra den generelle regel om subsidiær beskyttelse.
• En automatisk udelukkelse baseret på strafferammen er i strid med kravet om en individuel vurdering af alle sagens omstændigheder.

Centrale EU-retlige principper

• Autonom EU-retlig fortolkning: EU-retlige begreber skal fortolkes ensartet i hele Unionen, uafhængigt af national ret.
• Konform fortolkning: National ret skal fortolkes i overensstemmelse med EU-rettens formål og ordlyd.
• Effektivitetsprincippet: Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten får fuld virkning og ikke gøres illusorisk.
• Individualisering: Afgørelser om international beskyttelse skal baseres på en individuel vurdering af alle relevante omstændigheder.
• Proportionalitetsprincippet: Indgreb i grundlæggende rettigheder skal være nødvendige og proportionale med det forfulgte mål.
• Genevekonventionen: EU's asylpolitik skal være i overensstemmelse med Genevekonventionen.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvendte disse principper til at fastslå, at den ungarske lovgivning, der automatisk udelukker personer fra subsidiær beskyttelse baseret på strafferammen, er i strid med EU-retten. Domstolen understregede nødvendigheden af en individuel vurdering af alle sagens omstændigheder for at sikre, at udelukkelsen er berettiget og proportional.