Fortolkning af artikel 8, nr. 3), i forordning nr. 1215/2012 om retternes kompetence ved modkrav

Éva Nothartová anlagde sag mod Sámson József Boldizsár ved Tatabányai Törvényszék i Ungarn, idet hun hævdede krænkelse af sin ret til eget portræt og fonogram. Nothartová påstod, at Boldizsár havde taget fotos og videooptagelser af hende uden hendes samtykke og offentliggjort dem på internettet.

Boldizsár fremsatte et modkrav om erstatning, idet han anførte, at Nothartovás hovedkrav begrænsede hans mulighed for at offentliggøre sine intellektuelle frembringelser på YouTube. Han hævdede også, at Nothartová havde krænket hans ret til eget navn og retten til respekt for afdøde ved at henvise til ham med hans faders navn samt tilsidesat "køretøjets personlige rettigheder" ved at henvise til hans køretøjs registreringsnummer.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt artikel 8, nr. 3), i forordning nr. 1215/2012 alene finder anvendelse på modkrav, der udspringer af samme forhold som hovedkravet, eller om andre kompetenceregler i forordningen også kan finde anvendelse. Retten forelagde derfor et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 8, nr. 3), i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at den finder anvendelse – uden hensyntagen til andre særlige kompetenceregler i denne forordning – på en situation, hvor den ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om en påstand om krænkelser af sagsøgerens personlige rettigheder i form af fotos og videooptagelser, der er taget uden den pågældendes viden, får forelagt et modkrav fra den sagsøgte om erstatning i henhold til sagsøgerens ansvar uden for kontrakt bl.a. for den begrænsning af hans intellektuelle frembringelser, som er genstand for hovedkravet?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 8, nr. 3), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at den – på et ikke-eksklusivt grundlag – finder anvendelse i en situation, hvor en ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om en påstand om krænkelse af sagsøgerens personlige rettigheder i form af fotos og videooptagelser, der er taget uden den pågældendes viden, får forelagt et modkrav fra den sagsøgte om erstatning i henhold til sagsøgerens ansvar uden for kontrakt, bl.a. for den begrænsning af hans intellektuelle frembringelse, som er genstand for hovedkravet, når undersøgelsen af dette modkrav kræver, at denne ret vurderer, hvorvidt de faktiske forhold, hvorpå sagsøgeren støtter sine egne krav, er lovlige.

Domstolen understregede, at den specielle kompetenceregel i artikel 8, nr. 3), ikke er eksklusiv og ikke forhindrer anvendelsen af andre kompetenceregler i forordningen. Medlemsstaternes procesautonomi respekteres, idet forordningen ikke harmoniserer alle processuelle regler, men primært regulerer retternes kompetence i grænseoverskridende sager.

Retlige Principper

• Forordning nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen): Denne forordning har til formål at ensrette reglerne om retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område og sikre hurtig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.
• Artikel 4, stk. 1: Hovedreglen er, at personer sagsøges ved retterne i den medlemsstat, hvor de har bopæl.
• Artikel 8, nr. 3: En person kan sagsøges ved den ret, hvor sagen om hovedkravet er anlagt, når der er tale om et modkrav, der udspringer af den samme aftale eller det samme forhold, som hovedkravet støttes på.
• Retsplejemæssige hensyn: Formålet med værnetinget for modkrav er at undgå modstridende retsafgørelser og muliggøre en samlet behandling af krav med fælles oprindelse.
• Ikke-eksklusiv karakter: Den specielle kompetenceregel i artikel 8, nr. 3), er ikke eksklusiv i forhold til andre kompetenceregler i forordningen.
• Medlemsstaternes procesautonomi: Forordningen harmoniserer ikke alle processuelle regler, og betingelserne for samlet behandling af flere krav hører under medlemsstaternes procesautonomi.