Kompetence ved online ærekrænkelse: Sted for skadens indtræden i henhold til forordning 1215/2012

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation (Frankrig) vedrørende fortolkningen af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Gtflix Tv, et underholdningsselskab for voksne fra Tjekkiet, anlagde sag mod DR, en producent og distributør af film fra Ungarn, vedrørende nedsættende ytringer spredt via websteder og fora. Gtflix Tv krævede berigtigelse, fjernelse af ytringerne og erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk tab.

DR anførte manglende kompetence for de franske retter, hvilket blev taget til følge i første instans og appel. Gtflix Tv anfægtede afgørelsen og hævdede, at retterne i en medlemsstat har kompetence til at behandle sager om skade forårsaget af onlineindhold på medlemsstatens område, når indholdet er tilgængeligt der.

Cour de cassation forelagde spørgsmålet om, hvorvidt en person, hvis rettigheder er krænket på grund af spredning af nedsættende ytringer på internettet, kan kræve erstatning for tab lidt i en medlemsstat, hvor indholdet er tilgængeligt, eller om erstatningskravet skal forelægges for den ret, der har kompetence til at pålægge berigtigelse og fjernelse af de nedsættende kommentarer.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en person, der føler sig krænket på grund af spredning af nedsættende ytringer om vedkommende på internettet, og som anlægger sag både med henblik på berigtigelse af oplysninger og fjernelse af indhold offentliggjort på internettet, samt med henblik på erstatning for den skade, der følger af denne offentliggørelse, kan kræve erstatning for den skade, som den pågældende har lidt i den medlemsstat, hvor retten er beliggende, selvom disse retter ikke har kompetence til at påkende påstanden om berigtigelse og fjernelse.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en person, der føler sig krænket af onlineindhold, har mulighed for at anlægge erstatningssag i relation til den fuldstændige skade enten ved retterne i den medlemsstat, hvor ophavsmanden bag indholdet er etableret, eller ved retterne i den medlemsstat, hvor centrum for dennes interesser befinder sig. Personen kan også anlægge sag ved retterne i hver medlemsstat, hvor indholdet er tilgængeligt, men disse retter har kun kompetence i relation til den skade, der er forårsaget på den medlemsstats område, hvor retten er beliggende.

Domstolen præciserede, at et søgsmål med påstand om berigtigelse af oplysninger og fjernelse af kommentarer er sammenhængende og ikke kan adskilles, og følgelig kun kan anlægges ved en ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om helheden af en påstand om erstatning, og ikke ved en ret, der ikke har en sådan kompetence.

Retlige Principper

• Artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012: Denne bestemmelse omhandler speciel kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt og giver mulighed for at sagsøge en person i en anden medlemsstat ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.
• Sted for skadetilføjelsen: Domstolen præciserer, at udtrykket omfatter både stedet for den skadevoldende begivenhed og stedet for skadens indtræden.
• Begrænsning af kompetence: Retterne i hver medlemsstat, hvor et onlineindhold er tilgængeligt, har kun kompetence i relation til den skade, der er forårsaget på den medlemsstats område, hvor retten er beliggende.
• Sammenhængende søgsmål: Et søgsmål om berigtigelse af oplysninger og fjernelse af kommentarer skal anlægges ved en ret, der har kompetence til at træffe afgørelse om helheden af en påstand om erstatning.
• God retspleje: Domstolen fremhæver, at sagsøgerens mulighed for at anlægge et erstatningssøgsmål for de retter i hver medlemsstat, som er kompetente til at påkende den skade, der er forvoldt i den medlemsstat, hvor retterne er beliggende, bidrager til god retspleje.
• Ingen supplerende betingelser: Artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 opstiller ikke supplerende betingelser for at fastlægge kompetence, såsom en betingelse om, at en persons aktivitet skal være »rettet mod« den medlemsstats område, hvor den ret, hvorved sagen er anlagt, er beliggende.